Sådan en overskrift kan muligvis få potentielle læsere til at løbe skrigende væk fra bloggen, men det var nu engang det, der sagde mig mest i dag 😊
Stewartia blomstrede næsten ikke sidste år, så jeg blev helt bekymret for, om der var noget galt med træet. Så meget desto større er min glæde ved at se, hvor overdådigt det blomstrer i år.
Stewartia serrata
Er den ikke lækker, denne podophyllum aurantiocaule? Den dukker hvert år op så sent, at jeg når at frygte, at den er gået ud. I mine øjne udstråler den i den grad, at den stammer fra Asien, nærmere bestemt Tibet og Kina, hvor den vokser under gran- og fyrretræer.
Spotty Dotty er med afstand vores mest livskraftige fodblad, som vi har flere kvadratmeter af forskellige steder i den skyggefulde del af haven. Den mørkerøde blomst er nemlig ikke kun til pynt, men leverer masser af spiredygtige frø.
Podophyllum versipelle har haft en hård vintersæson, ser det ud til, for den er ikke nær så stor og flot, som den plejer.
Vores to itoh hybrider har megastore blomster. Det skulle også bare mangle i betragtning af, hvor få blomster de sætter an. Som bladplanter er de fine, men af en pæon forventer man nu engang en smuk blomstring. Efterhånden er det dog også blevet fuldt ud acceptabelt det, Cora Louise leverer.
Garden Treasure
Cora Louise
