35 mm regn har vi fået i dag - den gjorde godt, men væltede også nogle af de langbenede planter.
Deinanthe caerulea/staudehortensia er en af de juliblomster, som jeg har gået og og ventet på, og som trængte til regnen.
Oreganum kent beauty er mere tørketålende
Lobelia hadspen purple er ikke vinterhårdfør og overvintrede i drivhuset. Den er taknemlig at lave stiklinger af, når man skærer den tilbage efter den første blomstring.
Min staudefascination går tilbage et godt stykke tid, før man kunne handle over nettet, og i lang tid stod de fyldte storkenæb højt på min ønskeseddel.
Dragon heart er derimod et temmelig nyt bekendtskab - blomsten er usædvanlig stor, og planten opfører sig nærmest ligesom Rozanne og er desuden tørketålende.
Aconitum er også en stor og spændende planteslægt - her er napellus album og pink sensation.
Den gode, gamle mørkeblå er nu også fin og den tofarvede ligeså.
De første dahlier er sprunget ud - karma choc og david howard
Saxifraga sugar plum fairy blomstrer også - lidt tidligt, synes jeg, mens de fleste planter ellers er forsinkede i forhold til sidste år.
Vores dagliljer er ret hårdt angrebet af galmyg, dog ikke american revolution og ed murray.
David Kirchhoff er hårdere angrebet, men producerer alligevel også en del store og flotte blomster.
Clematis perle d'azur plantede jeg op ad en pagodebusk i skovhaven, hvor der ikke er meget dagslys på denne tid af året. Den har selv fundet op i toppen af busken og op i lyset.
Søren morer sig, hver gang han går forbi denne alpemandstro, som jeg selv har sået. Årsagen er den, at jeg for en måneds tid siden udtrykte stor bekymring for, om den nu også ville blive blå, for når man sår frø indsamlet af amatører, kan man ikke være sikker på, at posens indhold svarer til etiketten.
