Quantcast
Channel: hortofilia
Viewing all 845 articles
Browse latest View live

Goliath

$
0
0
hedder denne stedsegrønne magnolia grandiflora, hvis blomster efter sigende kan opnå en diameter på hele 30cm.




Stor var vores overraskelse, da vi sidst i juni spottede en brunlig knop som den herover. Vi havde nemlig vænnet os til tanken om, at magnoliaen aldrig ville komme til at blomstre, og at vi skulle være taknemlige for, at den overhovedet klarer at overvintre. I juli har vi fulgt omhyggeligt med i den første knops udvikling - der er 7 i alt.

Den første blomst blomstrede lynhurtigt af.




 Nu håber vi, at  nummer 2 holder lidt længere - den måler 27cm i diameter.

Noget mere farverigt



Noget diskret



mest liljer

$
0
0
Endelig har vi haft flere sommerdage i træk, så nu kan vi plukke tomater, og  liljerne er eksploderet.
White henryi dukkede bogstaveligt talt op, da jeg ryddede op i vores varme bed. Den har nemlig den uvane at bøje sig frem og ned, hvorved blomsterne næsten bliver skjult.
                                               

Liljen herunder med kæmpeblomster var jeg så heldig at få foræret fra min søsters have, jeg gætter på, det er Robina.

Brasilia er mindre på alle måder. Desværre ser dens blade ud, som om jeg ikke har været tilstrækkelig obs på liljebillerne. I foråret var der masser af fritillarier i bedet, og de tiltrækker virkelig billerne.

Leslie Woodriff blev flyttet til et lysere voksested sidste år og kvitterer med sin største blomstring nogensinde.



Astilbe chinensis var taquetii `Purpurlanze er en dramatisk plante, som har haft stor fordel af den våde og kølige sommer.



Penny Lane har nærmest sin hovedblomstring lige nu.


Nostalgis mørke løv danner en fin kontrast til den næsten for sødladne blomst.



De fleste træpæoner ser ikke ud af noget særligt uden for blomstringstiden, men denne her har udviklet flotte høstfarver.

En lille pompom dahlia - billedet er nok større end blomsten.

to af hver

$
0
0
Det fantastiske sensommervejr er nok gået lidt ud over blogaktiviteten - der er på en måde en del, der skal indhentes. Indlægget her er styret af, at det gik op for mig, at mange af mine billeder i dag passer sammen to og to.
Montbretier/crocosmia: Paul's best yellow og Okavango


Det varme bed i aftensol

Stauder: en ældgammel floks og aconitum Eleanor


Løv: saxifraga silver velvet og persicaria painter's palette


Dahlier: classic swanlake og H.S. Wink


Klatrende stauder: aconitum red wine og dicentra (dactylicapnos) scandens



Havegange

       








bloginspiration

$
0
0
Ind imellem rundt på bloggene bliver der reflekteret over, hvordan vi allesammen bliver påvirket og inspireret af det, vi ser og læser på andres blogs. I dag er det interessen for sommerfugle, jeg har ladet mig påvirke af, noget jeg ellers ville have forsvoret.

Alpemandstroen tiltrækker utrolig mange insekter, ikke i dag, hvor vi har dejlig, stille regn; men i torsdags tog jeg nogle billeder af de sommerfugle, der flagrede rundt. Jeg forventede, det var en og samme sommerfugl, men da jeg så nøjere efter, viste det sig, at der faktisk var tre.
Nældens takvinge

dagpåfugleøje

tidselsommerfugl

Mandstroen tiltrækker også nogle orangefarvede insekter, som virkelig hygger sig på den stikkende blomst.

I forrige indlæg viste jeg en klatrende aconitum, ja faktisk viste jeg to, har jeg siden fundet ud af. Den ene er uden tvivl Red Wine, hvis oprindelse der hersker usikkerhed om.

Den anden er jeg mere i tvivl om, hemsleyanum er det mest sandsynlige bud. Den såede jeg nemlig i 2013, og dens farve beskrives som mørkeblå, der kan svinge over i det violette. Det er bare oftest en blå blomst, man ser.

Sidste år havde vi fornøjelsen af den lysere blå herunder - den er desværre ikke dukket op igen i år, og frø har jeg ikke gemt. Det ærgrer mig nu.

Kanadisk kvæsurt gør sig godt i vores nye bed.


Kanellilje eller leopardlilje, belamcanda chinensis, har vist skiftet navn til iris domestica. Senere udvikler den skinnende sorte solbærlignende frø. 
                        


rundgang

$
0
0
Havearbejde i august minder uhyggeligt meget om husarbejde og rengøring, så i stedet for at kaste mig over sidste etape fra morgenstunden, tog jeg kameraet med på en tur rundt i haven. Vær forberedt på billeder i et samsisk omfang;-)
Gårdspladsen


Skovhaven - rhod. prunifolium i blomst i anden halvdel af august bliver vist en rekord.

Surbundsbed - måske er den gule lilje conca d'or.


Det varme bed

Kig mod øst

Nordenden af køkkenhaven

Drivhuset med gul fasanbusk og sandbed

og lækre ferskner

Seniorbedet

Kanadisk kvæsurt i fuld figur - jeg fik en del spørgsmål om den, da jeg viste dens blomster.

Dagøje/Heliopsis 'Summer Nights" er en anden af vores favoritter. De  mørkerøde stængler matcher blomsterne utrolig godt og holder sig pænt oprejst.


David Howard

Nå, nej, der er da vist to dahlier.
                            

Bjergmynte, calamintha nepeta blue cloud.

Bed uden navn (Constance eller papirbark) med salvia przewalskii og astilbe sprite.
 

Østgavlen - en hvid fredløs/ euphorbia ephemerum, som ikke invaderer hele bedet, sammen med stipa pony tail.

Til allersidst en farveglad dværggladiolus, vi har fået foræret af Sørens bror.


et måske lidt ulækkert indlæg

$
0
0
Først nogle billeder, så det mere ulækre.
Karma choc og red eden gløder nærmest i solen - det er svært at fange nuancerne.
                                      
Kan blå blomster gløde? Det synes jeg i grunden, at durandii gør.

Romersk kamille kan høstes til kamillete, hvilket vi dog ikke har prøvet.

Admiralen driller virkelig, letter bedst som jeg er klar til at knipse.

Smukke, men invasive høstanemoner.

Inkalilje er også invasiv - derfor dyrker jeg den som krukkeplante.

Omsider en klokkesnerle (codonopsis vinciflora) mere i blomst

Anemone obtusiloba med en lille genblomstring

forleden skrev jeg, at den lyseblå, slyngende aconitum ikke var dukket op i år. Det har heldigvis vist sig, at den har slynget sig tæt sammen med den violette og lever i bedste velgående.

Nu til det ulækre.  I 2014 var jeg så heldig at blive inviteret til at få foretaget en tarmscreening, som førte til, at jeg fik fjernet 3 polypper, hvoraf den ene rummede forstadier til kræft. Derfor gennemgik jeg en ny koloskopi 3 måneder senere og en igen i dag efter et år - heldigvis var der ingen polypper.

På forespørgsel fik jeg at vide, at kun 50% reagerer på indbydelsen, af dem får 50% fjernet polypper, og i 50% af dem er der kræft. Det vil jo sige, at blandt de 50%, der vælger at takke nej til screeningen, må der være et pænt antal med tarmkræft.

Jeg fik også at vide, at forstadierne typisk udvikler sig til kræft i løbet af et par år, så hvis jeg havde tilhørt den gruppe, der får tilbudt tarmscreeningen til sidst, så ville jeg have haft tarmkræft ved screeningen. Det giver da stof til eftertanke.

Mit budskab til jer havebloggere og andre læsere er derfor, at I skal overvinde modviljen mod at indsende en afføringsprøve og evt. blive screenet og i stedet for takke ja til tilbudet -  det skylder I virkelig jer selv og jeres nærmeste.

Til allersidst anemonopsis i blomst omsider, til venstre en lidt solbrændt white swan og arten macrophylla og til højre den fyldte flora plena

høstsøndag

$
0
0

Herude på landet nyder vi det smukke høstvejr, der giver landmændene en mulighed for at få avlen sikkert i hus. Inden for i haven kunne jeg godt ønske en omgang regnvejr og er begyndt at gå rundt med vandkanden til de planter, jeg er mest øm over.

Pardalinum må nu klare sig selv.

Slægtskabet er tydeligt mellem clematis versicolor og clematis viorna - de er begge to "American bells" eller "leather flower plants" .
              
Tidligere på måneden blomstrede magnolia grandiflorum helt uventet; vi er nu nået til den 5. blomst af 7.

Og minsandten om ikke rhododendron auriculatum  nu gør den kunsten efter.

Vi har haft planten måske i 20 år, og i al den tid har vi kun set en enkelt blomst to gange, så hele 3 blomsterklaser er nærmest en overdådighed.


Bladene holder kun et enkelt år, så i maj-juni, hvor der ellers er så meget smukt og friskt at se på i haven, ser den aldeles forfærdelig ud, lige indtil det nye løv med de klæbrige røde strimler har udviklet sig. 


Planten er barbenet og begynder så småt at udvikle sig til et lille træ - nu skal den belønnes med en ordentlig portion kompost.

Græsser der vajer i høstbrisen

Roser der genblomstrer, Augusta Louise med en klase med 6 blomster, Troika og Claire Austin.



Salvia Amistad og black and blue har begge en interessant farvekombination, men er ikke helt hårdføre.


Bag ved salvien står denne buket, som Eva kreerede til sin udendørs skønhedsklinik i går. 


the august blues

$
0
0
For en gangs skyld er jeg vist ude i en form for have/blogkrise. Det er nok ikke, fordi jeg som Claus Dalby føler, at der er manglende opbakning til bloggen, selvom kommentarer helt bestemt giver et ekstra boost, men nok snarere et anfald af august blues. Først var haven tør og vissen, nu har regnen og blæsten væltet flere planter, og når jeg nusser rundt, ser jeg kun planter, der er blevet for store, står forkert, vælter, ikke lever op til forventningerne eller trænger til at blive deadheadet.

Jeg vil prøve at være positiv, men kan nok ikke lade være med at brokke mig hist og her. Jeg starter dog med allium sikkimense, som jeg ikke kan finde nogen fejl hos overhovedet.

Et vellykket udsnit fra det varme bed, crocosmia okavango er virkelig lækker, men skal ind om vinteren.

Solhatte, pilebladet solsikke og græsser - den gule solhat skal sikkert begrænses til foråret.

Codonopsis forrestii er en lille darling - hvorfor blomstrer den så sent?


Codonopsis lanceolata har opført sig upåklageligt - thumbs up.

Det samme har viorna, som jeg har vist en del gange her på bloggen.

Eryngium yuccifolium er også blevet lidt af en yndlingsplante. Der er noget skulpturelt over planten, og blomsterne skinner sølvagtigt i solskin. Heller ingen grund til klage her.



Ligularia hessei gregynog gold er en flot stor staude, som passer sig selv 100%, og som lyser op selv på en regnvejrsdag. Træhuset i baggrunden bliver ikke brugt så meget for tiden - der er for mange edderkopper.

    En anden kæmpe hed asters før i tiden, men er nu blevet til doellingeria umbellata "Weisser Schirm". Den står strunk med sine 2 meter, men skal flyttes.


    De klatrende stormhatte blomstrer flot, selvom planterne næsten er visnet væk.


en kammeratlig samtale

$
0
0
Sådan en havde jeg med nogle af planterne i går. Den første var en 2 meter høj nettogul staude.

Nettogul: Er det virkelig din endelige beslutning, Marie? Jeg er jo den eneste nettogule plante i hele haven og har en imponerende holdning trods mine 2 meter. Jeg ved godt, jeg sår mig selv lidt rigeligt; men for pokker, man må vel have lidt sjov, når man er tvunget til at stå her ved stakittet hele sommeren.
Marie: Sorry, mit liv er for kort til at rydde op efter dine udskejelser.


Et flot par bestående af  en orkide lookalike og en slank lavendelbængel.

Marie: Hvor I dog klæder hinanden! Vi ses vel igen til næste år.
Orkide lookalike: Ok; men så skal du også skaffe mig vinterlogi med varme.
Lavendelbængel: Lover ingenting - du må vente og se.


Lav bunddækkeplante med lyse, spydspidsformede blade.

Marie; Hvor ser du frisk ud. Var det så ikke godt, at jeg flyttede dig herom i skyggen?
Spydspids: Joh, men jeg er så ensom. Kan du ikke skaffe mig nogle nye naboer på plantemarkedet?
Marie: Jeg skal gøre mit bedste; men Søren skal jo også med.

Se, det var et indlæg helt renset for latin.

et ganske ukontroversielt indlæg i slutaugust

$
0
0
Dahlier, som jeg i øvrigt meget hellere vil kalde georginer, har jo deres højsæson lige nu. Jeg er ikke ret god til at huske at plukke buketter rent fysisk, men har til gengæld lavet en elektronisk.


Det er det samme med sommerblomster, som vi har nogle få af i køkkenhaven. De blomstrer meget spredt i år.

Yndlingsliljen lige nu er leopardliljen. Black beauty er også fin og helt enorm, men svær at gengive tilfredsstillende i al dens magt og vælde.



Mr Pistachie herunder er både pæn  og produktiv, men sætter ikke mit hjerte i brand.
 

Sensommeren er også tid for violfrøstjerner. Claus Dalby roste splendide i så høje toner, at jeg måtte prøve den, selvom vi havde mange violfrøstjerner i forvejen, og den har bestemt ikke skuffet. Den fyldte version til højre er lige så stor og strunk
                              


Ved den nye terrasse sår violfrøstjernen sig selv både i hvidt og lilla. Planterne er mere vege i stilken end de to foregående kæmper.

Den helt lave kiusianum skal man kigge lidt efter for at få øje på.

Der er i det hele taget masser af pasteller i sensommerhaven, her Dronning Viktoria og høstanemone.

Der sprøjtes store mængder hortensier på markedet - Pinky Winky er en af de fine efter min mening.

fraklip

$
0
0
Første efterårsdag i Danmark, første forårsdag i Australien og en dansker på vej ud i rummet - det er til at blive ganske rundtosset af. Regnen forbyder billedtagning i dag, så jeg bruger fraklip fra de sidste augustdage i stedet for.
Clematis jouiniana praecox er et udmærket bunddække.

Eucomis/ananaslilje/dusklilje


Hagelilje skulle kunne overvintre i haven, men gør det ikke hos os.

Sum and substance 

Vinterhårdfør begonie, som dukker op så sent hvert år, at jeg altid når at frygte, at den er forsvundet.

En kæmpeoverraskelse: Jeg var så heldig i år at få frø af tidslen circium purpuratum fra Konnässörsklubben. I dag ser jeg så, at den har store knopper og spekulerer på, om de overvintrer, eller om de bare visner væk i løbet af vinteren - de kan da umuligt nå at springe ud.

Det kan meget vel være moderplanten, jeg viser herunder.
Cirsium purpuratum


 På det sidste billede bemærker jeg personligt især 3 ting: Det ser ud, som om der er et grønt tag på regnvandstønden, men det er simpelt hen toppen af buksbomhækken bag ved tønden. Den gule plante, der står og venter på at blive plantet ud, er en guldbaldrian, som jeg fik fingre i på plantemarkedet i Vilsund. Endelig  bliver jeg aldrig træt af  at nyde det høje jernstativ i højre side, hvor flere af yndlingsplanterne holder til.






efter regntiden

$
0
0
I sidste uge viste jeg de to store plante af Splendide og Hewitt´s Double, som lyser op i haven. Splendide står stadigvæk strunk, mens den dobbelte bukkede under for kombinationen af blæst og regn, selvom den står ret beskyttet. Toppen blev simpelthen for tung. Nu får vi se, hvor længe blomsterne holder - normalt holder de jo rigtig lang tid.


Multiblue genblomstrer og har fundet sammen med lægekvæsurt, og edderkopper er der overalt.


Kålsommerfuglen er i grunden et kønt lille dyr, men larverne tror desværre, vores kålplanter er til fri afbenyttelse, hvilket de jo sådan set også er.

Det er mig en gåde, hvordan den ser med sit prikkede øje.

Efter omhyggelig jordforringelse er det lykkedes os at få en strandkål til at trives; men også her lagde sommerfuglen de små, ulækre, gule klumper af æg.

Oreganoplanten har ubetinget været havens største sommerfuglemagnet.

Når fuchsia riccartonii blomstrer, er der ingen tvivl - efteråret er på trapperne.

Amorpha canescens forelskede jeg mig i på The High Line i New York sidste  år, hvor den går igen mange steder i beplantningen.

Det er en udpræget prærieplante uden et dansk navn. På engelsk kaldes den mange ting: blyplante, vild te (indianerne brugte bladene til te), præriesnørebånd ( formerer sig ved tynde udløbere) og bøffelbrøleplante ( blomstrer mens bøflen er i brunst). Vi har ingen bøfler, men jeg håber alligevel, at vores lille plante vil invadere sit bed med udløbere.


Kinesertræet blomstrede overalt i New York sidst i juni sidste år. Vi har de gule blomster til gode.

Jeg har allerede fået kommentarer fra en håndfuld opmærksomme læsere af  det nye nummer af Haven, som kunne genkende vores have i en artikel af  haveskribenten Marian Haugaard Steffensen og fotografen Henrik bjerg. Bortset fra at Søren har skiftet navn fra Kjærulff til Christensen, er vi begge to særdeles tilfredse med resultatet og håber, at I andre også vil have glæde af at læse artiklen. Sjovt også hvordan en professionel fotograf kan finde vinkler, jeg ikke selv ville have drømt om at bruge.

Vi havde nok regnet med, at de gamle frugttræer havde været med, for de er en vigtig del af haven, synes vi da selv; men de fandt jo så meget andet:-)


septembersmåtterier

$
0
0
Jeg forstår godt de mennesker, som har september som deres yndlingsmåned. Der er noget helt specielt over den høje himmel i samspil med de rustne og varme farver i naturen  og, ikke mindst, alle de forskellige bær og frugter, som myldrer frem.
Jeg starter med acis autumnalis, som er så lille, sart og spinkel, at man let kan overse se den blandt de mange, mere farverige indtryk .
 
 Alpeviolerne hører også til småtingsafdelingen. Purpurascens har blomstret så længe, at man nu kan se den runde frugtkapsel nede i blomsten.

Hederifolium er derimod i starten af sin blomstring - her i haven kommer den hvide altid først.

Den rosa har jeg mest for de sølvfarvede blade, som dukker op senere.

På plantemarkedet i lørdags tror jeg nok, at jeg trak på smilebåndet. En ung markedsgæst, jeg stod ved siden af, pegede nemlig på en pileurt og spurgte indehaveren, hvad den hed. "Wow," tænkte jeg. "Hvor fedt - en helt ny haveentusiast. Velkommen i klubben."

Det er måske synsbedrag, men jeg oplever, at de remonterende roser får en en ekstra glød her i september.

Frøstande fra  3 slags pæoner, benved,  trillium og fodblad.

A propos fodblad, så har Spotty Dotty født en lille ny.

Kæmpemandstro burde næsten benævnes metallica, for i solen skifter den farve fra sølv til guld efter blomstringen.
 



septembersol

$
0
0
Vejret har været helt forrygende de sidste to dage, og oven i det har jeg haft held til at knipse en (for mig) ny sommerfugl, citronsommerfuglen. Det er åbenbart kun hannen, der er tydeligt gul eller limefarvet, mens hunnens farve mere minder om kålsommerfuglen.

Anemonopsis white swan

Nøgen jomfru

Perovskia/ russisk salvie/ falsk lavendel - jeg kan bedst lide navnet perovskia (det er ikke en salvie, og den er heller ikke falsk), og jeg kan rigtig godt lide planten.

Jeg tror, den matcher alle andre farver. Hvis man ikke har en veldrænet plads i fuld sol, kan man lige så godt lade være med at investere i perovskia. Desuden har jeg lært på den hårde måde, at den ikke skal skæres tilbage for tidligt.

Ferdinand Pichard - nu kan rosa mundi ikke være med længere.

Mozart

heuchera spellbound

Allium senescens er blå i skyggen, lilla i solen.

Codonopsis har en underart (pseudocodonopsis), som alle er slyngplanter, og som jeg holder ved lige gennem såning hvert år.

Vinciflora, himal snow, forrestii, lanciflora og pilosua.

Halvmånedbedet er meget blåt i september.





guldsmed og havesakse

$
0
0
Denne guldsmed var fanget i et edderkoppespind ved bagdøren, da jeg gik ind, så det var usædvanligt nemt at komme tæt på den.
  
Mon det er en blodrød hedelibel? Er der nogen derude, som kan afgøre det?

Her ses den nedefra.

Nu til dagens egentlige emne: Ekspert på havesakse er jeg ingenlunde; men når det handler om at forlægge dem eller ligefrem smide dem væk, så er jeg med helt fremme.


Den seneste, jeg har brugt, er en lilla altmuligsaks fra Torvehallen. Farven er vigtig, når man jagter en bortløben saks, og et skarpt snit samt god ergonomi er også påkrævet. Alle dele leverer den, men den er desværre opbygget så uhensigtsmæssigt, at fjederen før eller siden vil begynde at falde ud.

Felco 2 har jeg haft i en del år efterhånden. Farve- og snitmæssigt og ergonomisk  er den ok; men selvom den altid vinder i tests, så elsker jeg den ikke - jeg bryder nemlig mig ikke om, at afklippet bliver hængende i saksen.

Den lille sorte Fiskars saks har vi haft to af - nu er der kun en tilbage, og den ligger som regel i drivhuset, medmindre jeg da har smidt de andre væk. Den er kun egnet til mindre ting og kan være lidt besværlig at bruge, når der er begrænset plads.

I dag kom så den sidste nye med det specielle navn   RP Products Sweden. Jeg prøvekørte den i eftermiddags og kunne rigtig godt lide at bruge den og vil virkelig prøve at undgå at smide den væk. Man skal lige vænne sig til dens tre-trins beskæring alt afhængig af grenenes tykkelse,

Lidt om roser:Karsten spurgte om form og løv på Ferdinand Pichard, så her kommer et billede. Planten er nok 1,50 meter høj.

Munstead Wood har nogenlunde samme størrelse og dækker helt Sørens stativ, som gør, at jeg ikke behøver at binde rosen op..


 Blomster og knopper er utrolige, ikke mindst med en let makeup af morgendug.

Den fyldte viticella ('Purpurea Plena Elegans') har næsten  de samme farver.


Meconopsis x cookei og Rhododendron camchaticum har begge to en lille genblomstring.



Roguchi, derimod, har blomstret uafbrudt hele sommeren - første billede tog jeg 19. juni. 




lidt, men godt

$
0
0
Cyclamen hederifolium blomstrer lige nu. Red sky står i en lerpotte i mit sandbed, mens de andre 3 er plantet ud i haven ikke ret langt fra hinanden, så med tiden vil der sikkert opstå forskellige krydsninger. Nederst til venstre kan man ane, at den hvide form har et fint, lilla næsebor.


Rypelyng danner et grønt bunddække på vores vandværksbed  på  gårdspladsen og leverer både frøstande og enkelte blomster for tiden.

Blandt sommerblomsterne i køkkenhaven er der to varianter af scabiosa atropurpurea/ enkeblomst.







okay okay

$
0
0
- så det er rent faktisk blevet efterår med regn og gråvejr, og Willestrup kan simpelthen ikke lide det.

Mme Pierre Oger takler efterårsvejret noget mere elegant

Black beauty starter sent og bliver ved rigtig længe.

Magnolia grandiflora er på sin sidste blomst. Den har været beskyttet med en fleecepose om vinteren, og det har bestemt været besværet værd. Nu har den sendt et højt skud op, så til vinter ved jeg ikke, hvad vi gør.


Violfrøstjernen herunder er nærmest afblomstret, men alligevel utrolig dekorativ.

Cirsium purpuratum springer ud i år, ser det ud til, og jeg synes, den er fin allerede.

September er blomstringstid for nøgne jomfruer og oktoberstormhat.


Men seniorbedet er det mest septemberagtige bed, vi har. Solen  var desværre usamarbejdsvillig i dag.


 






blind

$
0
0

- det er jeg heldigvis ikke, men jeg tror, jeg går og stirrer mig lidt blind på motiver til bloggen. Tingene udvikler sig i et mere adstadigt tempo, efterhånden som vi bevæger os mere og mere over i efteråret, og jeg foretrækker jo at vise nye ting i mine indlæg. Efterårsfarverne er på vej, men dominerer slet ikke havebilledet endnu.

                                               
 

















regn igen

$
0
0
I weekenden var vi til både 75 og 4 års fødselsdag, og vejret var helt perfekt begge dage; men i dag regner det så igen igen. Jeg nåede dog at få et billede af årets sidste anemonopsis white swan og årets første cirsium purpuratum næsten udsprunget.


En ganske almindelig solsikke fra nogle fuglefrø, der har sået sig selv.

Bidens aurea/ brøndsel er ny. Det spændende er, om den overvintrer og / eller sår sig selv. Dens nærmeste nabo er en molinia, i dag med regndråber.



Med god plads er der også plads til kermesbær.

Vores trompetkrone væltede i Bodil-stormen i 2013, men der dukkede et uventet skud op den følgende juni. I år så det ud, som om skuddet var gået ud  - der stod kun en tør pind tilbage langt hen på sommeren - men pludseligt ser vi dette nydelige lille træ. Nu er det spændende, hvad der sker til næste år.



Multi blue har blomster og knopper i alle mulige stadier.


Svalerodsensianen er blevet en kæmpestor staude og svær at indfange i sin helhed.


Lørdag formiddag beærede ræven os med et nyt besøg. Den var helt inde ved køkkendøren og kiggede ind ad vinduet, før jeg fik fat i kameraet.







gråvejrsbilleder

$
0
0
Det er næsten, som om der er blevet skruet ned for den udendørs belysning, og himlen ligger over os som en tung, grå dyne, man får lyst til at sparke væk. Vi må vist erkende, at vi har drukket kaffe for sidste gang i år ved det lille, runde bord.


Gul fasanbusk, Leycesteria formosa `Gold Leaf´ lyser heldigvis op selv i gråvejr.

Dens blomster er også dekorative.

Hibiscusbusken blomstrer helt pænt, selvom den står både skyggefuldt og tørt.

Vi har en enkelt rød hortensia, og mystisk nok står den i kanten af surbundsbedet, så den burde vel have blå blomster.

 Ananasliljerne har blomstret længe og er så småt begyndt at danne frø. De hedder eucomis bicolor, violetta og sparkling burgundy.

Rudbeckia Henry Eilers med de sammenrullede kronblade har et andet, slankere og mere opret udtryk end den traditionelle gule solhat.



 Pat Austin og lobelia Hadspen Purple er smukke sammen efter min mening, Deres farver er tæt på at være komplementærfarver og omtrent lige mættede.

Når jeg skærer lobeliaen tilbage, prøver jeg at lave stiklinger, og det lykkes i reglen godt. Her har alle 9 stiklinger slået rod.

Karma choc og H. S. Wink er upåvirkede af regnen.
 

Echinacea Piccolino er dukket op igen i år, men er på alle måder en lille plante.


Viewing all 845 articles
Browse latest View live