Henover efteråret har vi arbejdet videre på vores stumpery/stubberi /stubbed. Vi rokerer jævnligt rundt og frem og tilbage med stubbene i forsøget på at finde frem til den i vores øjne bedste placering. Samtidig skal vi huske at tage hensyn til de næsten usynlige, nyplantede vækster, mest bregner og storkonval, som forhåbentligt vil sætte deres præg på bedet, når det bliver forår.
Min haveglade svigerinde var meget diplomatisk forleden, da hun blev præsenteret for bedet. Hun tænkte tydeligvis, at det da var noget underligt noget (og det er jo ikke løgn), men sagde bare noget i retning af, at der kunne børnebørnene sikkert godt finde ud af at lege. På en måde satte hun fingeren på noget væsentligt; for en have er jo i bund og grund en legeplads - ikke mindst for de voksne.
Jeg er blevet bidt af at lave liankugler i forskellige størrelser, som bliver placeret rundt omkring blandt og på stubbene. En af dem drattede ned fra den grenkløft, den var blevet lagt i, og havnede lige på "pandepiggen" på en øglelignende lille stamme
Nu ser det ud, som om øglen er gået i delfinskole og er ved at lære at jonglere med sin bold nøje overvåget af en voksen øgle.
![]()
En slange er også dukket op og et andet mystisk væsen. Måske er det en afdeling af Jurassic Park, der er ved at udvikle sig.
![]()
Undervejs i forløbet er jeg stødt på kunstformen
land art, som jeg synes, det giver god mening at reflektere over i denne sammenhæng. Ikke sådan at forstå, at jeg opfatter vores projekt som kunst, slet ikke, men hvis man definerer land art som
landskabsinstallation ligesom i denne artikel, kan jeg alligevel finde mange lighedspunkter, som giver stof til eftertanke:
- Udgangspunktet er erkendelsen af, at al menneskelig aktivitet i naturen handler om at forsøge at ordne, kontrollere, udnytte og organisere.
-Land art kommer ofte til udtryk som sporsætning, omorganisering og strukturering - alt sammen tegn på menneskelig aktivitet.
-Naturen vinder altid til sidst. Overladt til sig selv vokser værket til, nedbrydes, omformes af vejr og vind og indgår i naturens cyklus. På den måde kan man sige, at Land Art forholder sig meget bogstaveligt til temaet forgængelighed.
- Netop på grund af installationens forgængelighed bliver dokumentation i form af fotografier et vigtigt element.
Disse punkter og de følgende overvejelser tænker jeg godt kan udfoldes til at være relevante for mere eller mindre al haveaktivitet. Jeg bruger med vilje ikke ordet havekunst, dels fordi jeg har utrolig svært ved at definere det som begreb, dels fordi det i mine ører sender nogle ganske irrelevante signaler.
Grethe Ørskov opererer i bogen
”Om skulptur og skulpturoplevelse” (s. 9-20) med begreberne objet trouvé, skulptur og skulptur-kunstværk. Træstammen herover er en objet trouvé (en funden genstand), der samtidig opfattes som en skulptur, fordi vi har udvalgt den til at være det. Derimod er den ikke et kunstværk, idet den ikke er menneskeskabt i modsætning til skulpturen herunder.
![Billedresultat for erik thommesen kvinde]() |
Erik Thommesen: Kvinde, hentet på Pinterest |
En funden genstand kan imidlertid godt "indgå som bearbejdningsmateriale for et skulptur-kunstværk" (s.16), og så er vi tilbage ved f.eks. land art - og så måske alligevel også vores stubbed, selvom min mavefornemmelse siger nej. Et interessant eksempel på en kunstner, som arbejder med land art/ environmental installations er den danske, i Skotland bosatte keramiker
Lotte Glob
Hvorom alting er, hvad enten stubbedet defineres som en legeplands, en skulptur eller et kunstværk, så er det helt klart en kreativ proces med en æstetisk dimension, vi har gang i (igen kan man vel beskrive meget haveaktivitet på samme måde), og når jeg læser Grethe Ørskovs gennemgang af skulpturens forskellige egenskaber og organiseringmuligheder, får jeg sat ord på rigtig mange af de overvejelser, vi gør os, når vi går og rykker rundt på / leger med vores materiale.