Da jeg forleden læste dette
indlæg på Anettes blog, var min spontane reaktion: Her er der en pige, som er vild med noget, hun har præsteret, og som gerne vil dele sin glæde med os andre. Hvor fedt!
clematis cirrhosa Freckles
Min næste tanke var, at sådan er indlæg kunne jeg aldrig nogensinde selv lave - dertil er jeg alt for præget af den famøse Jantelov, hvis 10 bud lyder som følger:
Du skal ikke tro du er noget
Du skal ikke tro du er lige så meget som os
Du skal ikke bilde dig ind at du er klogere end os
Du skal ikke bilde dig ind at du er bedre end os
Du skal ikke tro du ved mere end os
Du skal ikke tro du er mere end os
Du skal ikke tro du dur til noget
Du skal ikke le ad os
Du skal ikke tro at nogen bryder sig om dig
Du skal ikke tro at du kan lære os noget
Mon ikke også, det er Janteloven, der forsøger at stikke sit grimme hoved frem i dette rørende
indlæg for kort tid siden på Birgittes blog, det er jeg ret overbevist om.
Den pointe, jeg er lidt længe om at nå frem til, er, at vores haveblogunivers i mine øjne er så vidunderligt fri for Janteloven. Tværtimod handler det her om ros og opbakning og skulderklap. Faktisk kunne man fjerne det negative ord "ikke" fra de ti bud og erstatte det med "du må gerne", og så ender vi med en fin beskrivelse af den grundholdning, der dominerer vores forum.
Janteloven har sin rod i misundelse og mindreværd, og man kan spørge, om der ikke findes misundelse på bloggene, og dertil er svaret: jo bestemt, men som regel på en god og konstruktiv måde. F.eks. gad jeg da godt have Lisbeths tidlige,
hvide kamelia - den passer perfekt ind i vores koncept - men Lisbeth har jo fortalt, hvor hun har købt den, og derved bliver kameliaen til et eksempel på den åbenhed og gavmildhed, der også præger bloguniverset.
Hvornår kammer glæden over og bliver til pral, og gør det overhovedet noget, at man praler lidt? Ja, her i Vestjylland er det skam absolut forbudt at prale, selvom jeg selv er enig med
Kathrine Lilleør, når hun skriver: ”For mig at se er den, der praler, jo oftest bare rigtig glad i låget. Ofte kan praleri slet ikke skelnes fra glæde, og glæde har det jo med at ville deles..." Det skal heller ikke være en hemmelighed, at vi vestjyder er overbevist om, at sjællændere simpelthen ikke kan lade være med at prale - de er ligesom født med et ekstra gen, et pralegen.
Måske er der ind imellem en tendens til, at der går lovlig meget konkurrence i at være først, størst, smukkest, sjældnest og klogest på vores blogs, noget, som sagtens kan lægge en dæmper på lysten til at lave indlæg; men så er det jo herligt, at man kan vælge ikke at deltage i den leg og lade være med at kommentere de indlæg, der viser den tendens.
Som kontrast til det dukker der med mellemrum et behov op for at vise det mindre kønne og det uperfekte. Der bliver jævnligt fremvist eksempler på øjenbæ eller ting, man ikke er stolt af eller bekymret over, altsammen noget, som måske er en sund reaktion på for meget skønmaleri.
Pachyphragma macrophyllum
Selvom jeg personligt har en svaghed for sjældnere planter, er der ikke for mig noget smukkere eller mere livsbekræftende end billeder af de tidlige forårsløg, som vi alle har i haven, og som signalerer, at et nyt haveår er under opsejling. Problemet kan bare være at variere den slags indlæg, hvis man altså gerne vil det.
![]()
Det blev til en lang snak om et fænomen, som norske og svenske læsere formentlig ikke kender til, selvom Jantelovens fader Aksel Sandemose var halvt norsk, og forhåbentlig bliver det efterhånden færre og færre danskere, der støder på den - selfies og Janteloven går i hvert fald ikke ret godt hånd i hånd.
