En varm tyrker???

April 22, 2018, 5:14 am

Det begreb findes vist ikke; men det, jeg forsøger at beskrive, er oplevelsen af, at alt muligt smukt og lækkert vælter frem i disse dage i overvældende mængder. Med andre ord det stik modsatte af en kold tyrker. Gad vidst i øvrigt hvor længe sådan et politisk ukorrekt udtryk får lov at eksistere. Jeg har lige lært, at udtrykket er en fordanskning af det engelske udtryk cold turkey (kalkun), som ingen vist kan tage anstødeligt.

dicentra cucullaria

Fuji kirsebærbusken er et af mine vellykkede impulskøb. Planten er smuk året rundt med sine zigzaggrene, yndige hvide klokker med rød stilk og farverige efterårsløv, og så er den yderst robust. Kort sagt, den burde stå i alle haver, og AnneMarie i Lønbæk bemærkede jeg har en hel række nuttede, små planter til salg.

Paeonia veitchii woodwardii er måske sprunget helt ud til aften, hvis solen ellers bliver hængende.

Pulsatilla er en af de mest fotogene planter, der findes, og vises heldigvis på mange blogge for tiden. Denne her er ikke ret stor, men har en dyb farve og hår på spidsen af blomsterbladene. Zimmermannii hedder den.

Trillium pusillum er fotogen både forfra og bagfra - det bedste er dog, at man kan ane en ny lille plante i gruset.

Trillium rivale findes i forskellige varianter, og i år har jeg for første gang kunnet skelne de dekorative små prikker på vores plante.

De stilkede trillium har jeg uhyre svært ved at skelne fra hinanden, og selv efter at have læst, hvad en ekspert skriver, synes jeg ikke, jeg er blevet meget klogere, ikke mindst fordi arterne krydser sig livligt indbyrdes. Alligevel tør jeg godt sige, at den røde er erectum og den hvide albidum.

Anden etape i hundetandløbet er gået i gang med White Beauty og Hendersonii. Som en del andre forårsløg blev de delt og omplantet sidste år, og så er det en ekstra stor fornøjelse at se, at de trives godt.

Tulipa batalinii Bright Gem er en af de få tulipaner, som vi kan regne med at se flere år i træk. De lyserøde i krukken kender jeg ikke navnet på.

↧

Uge 17

April 28, 2018, 5:37 am

≫ Next: Heidihytten

≪ Previous: En varm tyrker???

- har været en travl uge i haven, så travl, at bloggen har måttet passe sig selv, og kommentarer på andres indlæg har jeg heller ikke fået lagt ret mange af. Oven i det gjorde tordenvejret tirsdag nat det af med vores induktionskomfur, som viste sig at måtte udskiftes, selv om det ikke var specieltt gammelt. Nu småregner det og indbyder ikke til mere haveaktivitet i dag.
Det første billede viser stjernemagnoliaen fredag aften. Den blomstrende rhododendron er roxieanum var. oreonastes, og lidt længere væk står løvfældende schlippenbachii, som også er startet på sin blomstring.

Paraplyblad/ diphylleia cymosa har ikke fået sit danske navn uden grund; men blomsten er nu også fin, når man kigger nærmere efter.

Hvide vibeæg kan variere en del, alt efter hvor meget de mørke har "smittet" dem. Selv på den rent hvide kan man skimte det ternede mønster på blomsten.

Storkonvallen polygonatum x Betberg er en af de forårsplanter, jeg holder meget øje med. Dens farve bliver mættet mørkegrøn med tiden. Bunddækket i baggrunden er en lyserød trillium erectum, der blev flyttet sidste år, fordi den stod for tørt.

Nu skal jeg til at vælge blandt de mange motiver, ellers bliver indlægget vist for langt. Her kommer saruma henryi, cardamine/ engkarse, tapurt/ uvularia grandiflora og til sidst Sørens yndlingsprimula Lilian Harvey.

Anemonella - lille anemone - kan kendes fra anemonerne på løvet, der minder om violfrøstjerner. De har da også tilnavnet thalictroides, som betyder violfrøstjerneagtig. De er megalækre, synes jeg.

I drivhuset blomstrer staudeklematis ochruleuca, som på engelsk har tilnavnet curly heads. Dens lille blomst er lige så dunet som kobjælder. Pixie er helt anderledes - godt man ikke behøver at vælge imellem dem.

↧

Heidihytten

April 30, 2018, 10:00 am

≫ Next: skovhaven

≪ Previous: Uge 17

På en kølig regnvejrsdag passer det fint at sætte sig til computeren for at lave et indlæg. Inden jeg viser bjælkehytten, kommer der et billede af glaucidium i blomst, en af utallige forårsyndlinge.

Heidihytten er nu næsten færdig; der mangler et vindue mod øst, og gulvet trænger til at blive gjort mere stabilt, mener bygherren. Og så kunne vi godt tænke os en form for totem oven over døren.

Sørens målsætning var at lave så meget som muligt af materialer her fra matriklen. Alligevel blev det nødvendigt at købe tagpap, forskallingsbrædder, tagrender, kakaoskaller, kattegrus og sedumfrø. Det havde været enklere at købe sedummåtter, men det ville blive alt for dyrt og desuden stride imod gør-det-selv princippet.

Døren, der er brugt, førte oprindeligt ind til spisekammeret i min bedstemors aftægtslejlighed her på gården. Typisk for Søren havde han gemt den for det tilfælde, at der skulle blive brug for den, og det blev der jo så.

Til evt. interesserede kan jeg fortælle, at vi har købt tagrender og frøblanding hos Nykilde. Mit indtryk af danske artikler eller hjemmesider om grønne tage, er, at de er meget præget af, at der herhjemme er vokset en industri op omkring fænomenet. Jeg gætter på, at den økologiske vinkel er medvirkende til, at firmaerne kan tage sig rigtig godt betalt for deres produkter. Samtidig er deres produktbeskrivelse ikke altid imponerende. Tag bare Champosts beskrivelse af deres tagjord, den kan næsten ikke være mindre præcis.

Hvis det er gør-det-selv sider om grønne tage, man er ude efter, fandt jeg ud af, at der er flere hits at hente, når man søger på engelsk. Denne guide er f.eks. ganske udmærket. Den jordblanding, vi endte med selv at lave, består af lige dele knuste mursten, kattegrus(moler), kakaoskaller, sand og kommunekompost. Det gælder om at holde både vægt og næring på så lavt et niveau som muligt, samtidig med at der skabes er et godt dræn.
Det var tungt arbejde at få vækstlaget lagt op og fordelt på taget. Jeg kørte frem og tilbage med en trillebør med to spande fulde af jordblandingen, og mine arme blev længere og længere, mens Søren "bare" stod og fordelte den på huset. Nu har det ligget der i fjorten dage og har ikke rørt sig ud af stedet, og når vejret bliver lunere, skulle der gerne spire en masse små sedumplanter frem.

Til slut et par gule skønheder: til venstre pulsatilla albana lutea, der ikke er dunet som andre kobjælder, og til højre en asiatisk staude, som hedder disporum smilacina flore pleno. Kobjælden har jeg sået, og disporum købte jeg på sidste års plantemarked i Struer - det bliver spændende at se, hvad der kan friste på dette års marked, som afholdes på lørdag.

↧

skovhaven

May 3, 2018, 11:07 am

≫ Next: første søndag i maj

≪ Previous: Heidihytten

Af uransagelige årsager forsømmer jeg skovhaven her på bloggen. Det er ellers et fredfyldt område af haven, som vi begge to nyder at gå ture i året rundt. Det kunne måske have noget at gøre med, at det lettere at zoome ind på nogle blomster end at tage oversigtsbilleder, som ikke drukner i detaljer. Jeg vil nøjes med at fortælle, at billederne følger gåturen fra syd mod nord i vestsiden og så tilbage mod syd i østsiden.

akebono, light and dreamy, ollioules

erythronium white beauty

camellia williamsii les jury

lunaria rediviva

akebia quinata

↧

første søndag i maj

May 6, 2018, 12:30 pm

≫ Next: Motiverne står i kø

≪ Previous: skovhaven

Lige for tiden, når jeg sidder ved computeren og kigger ud, har jeg denne udsigt. Der er et stykke vej op til det gamle surbundsbed inde fra kontorstolen; men når jeg sætter makrolinsen på uendelig, får jeg dette resultat.

Herunder ses rhododendron carmen i nærbillede, hvis runde blade og klokkeformede mørkerøde blomster danner en fin plante med en lidt åben vækstform.

Schlippenbachii

Temple belle

Trillium luteum og den enkelte og fyldte grandiflorum

Bagerst i surbundsbedet står denne kamelia, som godt nok har nogle brune blade pga de lave vintertemperaturer, men ellers blomstrer godt for første gang. Vi havde vænnet os til, at den nok skulle nydes som bladplante.

I nærheden af surbundbedet blomstrer aquilegia viridiflora.

Sidst jeg tjekkede hylomecon/ guldkop, var den ikke at se over jorden; i dag blomstrer den, og om kort tid visner den.

Min favoritanemone obtusiloba pradesh blomstrer allerede rigt.

I spaltebedet finder man salix hylematica, en krybende pil.

I drivhuset blomstrer denne fruesko - jeg er stolt over mig selv, fordi jeg ikke købte nogle af de flotte orkideer, der fristede voldsomt på plantemarkedet i går.

↧

Motiverne står i kø

May 9, 2018, 2:07 pm

≫ Next: grødevejr

≪ Previous: første søndag i maj

- i haverne her i maj, og løgplanterne fylder meget i billedet. Tulipa clusiana er jeg faldet pladask for, både hvad udseendet angår, og hvad angår holdbarhed. Peppermint stick hedder den hvidrøde og Cynthia den gulrøde. Den liljeblomstrende tulipan hedder burgundy og giver da også associationer til en lækker rødvin.

Clematis koreana er den første klematis, der blomstrer, når man ser bort fra dem, der fik et forspring i drivhuset.

Maackia amurensis så vi for to år siden til et åben have arrangement og blev meget betaget af sølvtræet. Det tilhører ærteblomstfamilien og får duftende, hvide blomster i august, men det er vores lille træ ikke gammelt nok til.

Thalictrum urbainii er en nuttet dværgviolfrøstjerne.

Rhododendron russatum og graziella

Corydalis ellipticarpa

Tilbage ved løgplanterne med hundetænderne Joanna, Craighton cover girl og oregonum

Acer shiwasaranum aureum

↧

grødevejr

May 12, 2018, 9:15 am

≫ Next: Miniferie

≪ Previous: Motiverne står i kø

I torsdags blev der meldt om skybrud, men her nøjedes vi med en kraftig regnbyge, som gav 14mm, og så var det skybrud overstået. Regnen gjorde godt både på ukrudt og velkomne planter. Heldigvis var den ikke så hård, at den væltede store stauder som f.eks. trillium vaseyi.

Vaseyi plejer at danne bagtrop i trilliumblomstringen, men grandiflorum holder også længe ud i år. Den enkeltblomstrende er tæt på at være min favorittrillium .

To meter høj camellia i fuldt flor.

Lundgylden/smyrnium perfoliatum har jeg arbejdet på at få til at brede sig i haven, og nu ser det ud til at være lykkedes. Jeg kan ikke forestille mig, at den nogensinde bliver et irritationsmoment, selvom den sår sig flittigt.

Clematis alpina med den første rigtigt flotte blomstring efter en flytning for 3-4 år siden.

Majæble/ sinopodophyllum hexandrum er smuk i disse dage med de friske blade og den enkle, sarte blomst.

Den opstammede rosmarin er både en æstetisk og en kulinarisk nydelse. Jeg laver jævnligt en kartoffeltærte, hvor rosmarin er en vigtig ingrediens.

Årets første roser i Leonardo da Vinci, som overvintrer i drivhuset.
Og årets første valmuesøster/ meconopsis quintuplinervia.

Pæretræets blomstring med æbletræer i baggrunden

↧

Miniferie

May 14, 2018, 12:55 pm

≫ Next: 5 mm

≪ Previous: grødevejr

Søren og jeg tog på en miniferie til Frederikshavn-Gøteborg i dag, og jeg nåede lige en hurtig rundtur i haven, før vi tog afsted.
Fritillaria pontica har vi ikke haft før. Den har den der tilbagelænede elegance, der er så typisk for vibeæg.

Mlokosevitchii havde en fuldt udsprunget blomst og flere knopper på vej. Når vi kommer hjem om få dage, er jeg spændt på at se, om blomsten allerede er faldet.

Paeonia mairei varierer i nuancer af pink alt efter, hvor meget den oplyses af solen.

Den hvide gudeblomst/ dodecatheon er nydelig, men står i stampe og burde måske flyttes.

Bølgekronet storkenæb har nogle karakteristiske blomster. Her kommer Margaret Wilson og Lavender pinwheel.

Vores to glaucidiumplanter blomstrer altid forskudt, og den tidligste er helt afblomstret.

Weigela middendorfiana er en temmelig ranglet busk, men det tilgiver man, når man ser blomsterne.

Tilbage til pæonerne med animale og cambessedesii, som jeg ikke har held med plantet ud i haven.

↧

5 mm

May 18, 2018, 11:07 am

≫ Next: to træpæoner

≪ Previous: Miniferie

fik vi som silende, stille regn i dag, og det gjorde godt. Måske vil regnen og den lavere temperatur bidrage til, at de næste pæonblomster, der springer ud, vil holde i lidt længere tid end første generation. Her kommer først træpæoner og derefter staudepæoner.

To etageopdelte buske. viburnum plicatum mariesii og cornus alternifolia variegata.

Rhododenron graziella og concinnon.

Min interesse for rhododendron var størst i 80erne og 90erne, og Svend Åge Askjærs bog Rhododendron og andre surbundsplanter blev flittigt konsulteret. Yakushimanum reklamerede han kraftigt for, så den skulle jeg selvfølgelig også have; men sandt at sige skuffede den mig en del, og det er vist først i år (efter 25 år), at dens blomstring er noget at skrive hjem om. Jeg har erfaret, at den stammer fra et område, hvor det regner hver eneste dag, så 2017 må have været det rene guf for den.

Det ældste surbundsbed med polarnacht, Diadem og en navnløs (catawbiense grandiflorum?) i baggrunden.

Madame le Coultre er plantet i surbundsbedet for at blomstre, når rhodoerne er færdige; men i år falder dens første blomstring sammen med rhododendronblomstringen.

Primula sieboldii - yndefuld og forfinet - et minus er det dog, at løvet visner væk sidst på sommeren.

Tre stauder mere: en blåstjerne/amsonia blue ice, stinkende hjertensfryd/ Melittis melissophyllum 'Royal Velvet Distinction' og skumblomst/ tiarella cordifolia

↧

to træpæoner

May 21, 2018, 11:46 am

≫ Next: omslag i vejret

≪ Previous: 5 mm

Før de blomstrer af, vil jeg vise vores to største træpæoner i deres pinseantræk. Den første hedder xue lian , hvilket betyder snedækket, lotusduftende pæon. På en ferietur til England for måske 15 år siden forelskede jeg mig i en flot rockii plante, vi stødte på i en park i Brighton, og helmede ikke, før jeg fandt en på nettet. Jeg bestilte den her lidt senere på sommeren, og da det var en af mine første handler på nettet, kan jeg tydeligt huske, at jeg gik og frygtede, at jeg var blevet snydt, fordi der gik flere måneder, før planten dukkede op, men som vi alle ved, skal pæoner helst plantes og flyttes om efteråret, så der var mening i galskaben.

Den anden hedder shima nishiki, hvilket betyder ildflamme. Det specielle ved den er, at den med årene danner stribede blomster, mens de i starten er ensfarvede røde. Vi har indtil nu kun set røde blomster på den; men forleden opdagede jeg et par diskrete, hvide streger på et par af knopperne. Måske vil den producere flere tofarvede blomster til næste år; men nu ved jeg faktisk ikke, om jeg ikke vil foretrække de ensfarvede, røde blomster, når alt kommer til alt. i mine øjne kan den ikke blive flottere.

↧

omslag i vejret

May 27, 2018, 5:53 am

≫ Next: krukkeplanter

≪ Previous: to træpæoner

I dag glimrer solen ved sit fravær, og vi har fået nogle smådryp, dog så små, at de ikke kan registreres. På sådan en overskyet dag er det noget sjovere at tage kameraet med på rundturen, end når solen bager fra en skyfri himmel.

I fredags havde vi, som Lisbeth skrev i går, besøg af 2 x Lisbeth og Bent, og som altid, når havenørder/-bloggere mødes, havde vi en super dag. I fredags stod stewartiaen med store knopper, som er sprunget ud i dag, men sådan er det vel altid, når man viser sin have frem.

Også paeonia peregrina er siden sprunget ud. Hvis jeg skulle døbe den, ville jeg kalde den lakpæon, selvom den faktisk kaldes balkanpæon på dansk.

Ellers er det ved at være slut med pæonartene. Anomale og emodi pynter dog stadigvæk; men om fem minutter er det silkepæonerne, der tager over.

Tulipa sprengeri er som sædvanligt rosinen i tulipanenden. Tænk, Lisbeth kunne godt acceptere den, selvom den unægteligt er rød:-)

For ikke ret længe siden skrev Ulla varmt om stauden farvebælg/ baptisia, og det vil jeg gerne følge op med de næste to billeder. Efter flere års tålmodighed kan vi nu nyde synet af disse to store planter, som hedder henholdsvis purple smoke og Carolina moonlight.

Det blå meconopsisbed er også sprunget mere ud siden i fredags. Når man som jeg sår dem, skal man regne med en vis variation i farven, men alligevel det er første gang jeg ser en med hvide rande. Det ser ikke ud, som om det skyldes tørken.

I det gamle staudebed tager podophyllum versipelle meget af opmærksomheden med sine store, skinnende blade og de mystiske, mørkerøde blomster.

Personligt holder jeg nu også meget af bedet på den modsatte side af pikstensstien. Det er især på grund af variationen i bladformer og kontrasten mellem nye, brune rodgersiaskud og blå hostablade (krossa regal).

Aicha dominerer totalt rosenbedet i disse dage i alle mulige nuancer af gult. Dog konkurrerer den om opmærksomheden med en blå akeleje og kanelbusken Hartlage Wine.

Bedst som vi sad og spiste frokost på terrassen i fredags, forsvandt den gamle haveklapstol med et under Søren, og han endte på fliserne med et brag, heldigvis uden at komme alvorligt til skade; men i går, da jeg var på strøgtur i storbyen Skive, blev mit blik fanget af disse metalhavestole, som stod uden for Søstrene Grene. De bliver garanteret stående der, hvor de bliver placeret, og vi kan begge to godt lide designet. Nu skal jeg bare have købt nogle puder i Jysk.; men skal det være de diskrete grå eller de mere larmende orange?

↧

krukkeplanter

May 28, 2018, 4:41 am

≫ Next: forskellige motiver sidst i maj

≪ Previous: omslag i vejret

For tiden er der en stærk trend inden for haveindretning, hvor man indretter sig med krukkeplanter i stor stil ikke bare på terrassen, men også rundt omkring i bedene eller endda i stedet for bede. Det er jeg ikke god til, jeg har overhovedet ikke det æstetiske overblik, der gør, at krukkerne kan samles til en helhed, og jeg kan slet ikke overskue vandingen og vedligeholdelsen af så mange krukker, for ikke at nævne opbevaringen. Når jeg alligevel har en del, så er det, fordi jeg bruger dem til planter, som jeg har erfaring for ikke kan plantes ud i haven, men som jeg alligevel ikke synes, jeg kan leve uden.
Det gælder f.eks. løgplanten nomocharis, som er noget af det mest feminine, man kan tænke sig.

Det er clematis crispa også, og når den gror i potte, kan man rigtig beundre blomsten helt tæt på.

Gummibærende soløjetræ/ cistus ladanifer hører hjemme i middelhavsområdet og er stedsegrøn. Egentlig burde jeg nok studse nogle af grenene, så planten busker sig mere; men jeg kan ikke nænne at klippe blomsterknopper væk. Det må blive til næste forår, når nyvæksten starter, eller efter blomstringen. I varmt sommervejr kan planten være dækket af et gennemsigtigt og fedtet, duftende lag harpiks - heraf navnet.

Inkaliljen med den orkideagtige blomst vil gå helt amok, hvis den slippes løs i et bed - det har jeg prøvet. I en krukke kan jeg styre den.

Gyldenlak/ erysium Bowles Mauve og en opstammet oliven er ved at være store planter ligesom rispapirplanten/ tetrapanax papyrifer og rosen Leonardo da Vinci.

10 krukker med agapanthus står og suger varme langs med en sydøstvendt mur. Der er ikke meget pynt ved dem lige nu, men det bliver der.

Pelargonium x ardens har stået i vindueskarmen indtil nu, men det er planen, at den skal på sommerferie udenfor. Den ranglede vækst og de små, intense blomster er det, jeg så godt kan lide ved planten.

↧

forskellige motiver sidst i maj

May 30, 2018, 9:01 am

≫ Next: juni er lige så sommerlig som maj

≪ Previous: krukkeplanter

Min bedre halvdel synes, jeg overdriver, når jeg hævder, det er for varmt til udendørs aktiviteter i dag; men det synes jeg nu, det er, og kameraet bliver kun luftet først eller sidst på dagen.
Roserne er allerede godt i gang, og efter min mening er der ikke noget flottere eller mere iøjnefaldende end sådan en rød rose som her Ingrid Bergman.

Iris chrysographes black form er derimod så diskret både i form og farve, at jeg var lige ved at overse den.

Honningløg/ Nectaroscordum siculum er heller ikke en plante, der råber "se mig". Til gengæld formerer løgene sig ret pænt. Den kommer klart bedst til sin ret mod en mørk baggrund.

Det næste billede får mig til at tænke i borddækning, nemlig dobbeltriflet eller dobbeltblonde - det er uden tvivl kanten på fodbladet, som går igen i bregnebladene, der giver mig de associationer, og i virkeligheden er det vist halvblonde, de ligner. Jeg har lige slået bregnens lange navn op: Halvmånefjerbregne Athyrium filix-femina 'Frizelliae.

Storkenæb har vi mange af i haven. Dels lyser de op og giver farve under blomstringen, dels er de velegnede som bunddække efter afblomstringen. Efterhånden køber jeg ikke nye planter mere, men sidste år faldt alligevel jeg for Southcomb Star, som var til salg i en åben have, og for Klepper, som så ud til at være mere mørkeblå end de fleste og overvejende lilla bølgekronede storkenæb. Det var den også i aftensolen i går.

Den hvide geranium phaeum var længe på min ønskeseddel, hvis vi går 20 år tilbage i tiden. Den har heller ikke skuffet, for den lyser herligt op i skovhavens halvskygge.

Sidste år startede Abraham Darby med friske blade og en fornem blomstring, som desværre blev afløst af gentagne rustangreb, hvor jeg stort set fjernede alle blade. I år er den også startet godt; men forleden opdagede jeg, at de inderste blade ser lyse og saftløse ud. Det ligner et angreb af rosencikader; men det mærkelige er, at jeg ikke har set en eneste flue, selv når jeg giver planten et dask.

I forrige indlæg viste jeg et billede af cistus. Siden da har jeg plantet den om i en større krukke, og det er tydeligt, at det bekommer den vel. Det, jeg tog for sydlandsk afslappethed, var simpelthen et udslag af vandmangel.

Fy og Bi kan man godt kalde disse to storkonvaller. Zanlanscianense er 160 cm og humile kun 20 cm.

Med hookeri er vi helt nede i det diminutive. Den hører hjemme i et spaltebed eller en anden form for alpint bed.

↧

juni er lige så sommerlig som maj

June 2, 2018, 2:47 am

≫ Next: handlingslammet

≪ Previous: forskellige motiver sidst i maj

Her i starten af juni er styrax japonicus evening light er gårdspladsens primadonna. På dansk har jeg fundet ud af, at den kaldes storaks eller japansk sneklokke (ikke at forveksle med sneklokketræ/ halesia).

Foruden det visuelle byder træet også på en sød og ikke særligt krydret duft, som modsvarer de enkle blomster ganske fint og lokker humlebier og svirrefluer til.

Sidste år stod træet med sine blomster ganske længe, men i år varer det sikkert ikke længe, før de falder og der kun er det mørke løv tilbage.

Etageprimulaer og valmuesøstre bryder sig ikke om det varme vejr. Gruppen af pr. jap. oriental sunrise hænger slemt, når solen bager.

Umiddelbart ser gruppen af blå meconopsis meget ensartet ud, men kigger man nærmere, er der forskelle ikke bare i farven, men også i opbygningen. Nogle danner kun en enkelt blomst per aks, mens andre danner hele klaser på 4-6 blomster og flere enkeltvis ned langs stilken

Sidste år havde mange af de blå meconopsis en udvasket farve med et tydeligt lilla anstrøg, som ifølge eksperter formentligt skyldtes det kolde og mørke forårsvejr, og det ser ud til at passe, for i år er de eneste lilla gruppen af Hensol Violet, som til gengæld er 100% mørklilla eller purple, som det hedder på engelsk.

En ny nomocharisblomst, hvor prikkerne er strøet med løs hånd på en forholdsvis mørk baggrund.

Roserne springer ud med en fart, der gør mig ganske forpustet, så i stedet for dem vil jeg slutte med billeder af nogle klematis, som også gør det godt. Det er Marjorie, Betty Corning og Omoshiro.

↧

handlingslammet

June 4, 2018, 2:54 am

≫ Next: En bagende hed junidag

≪ Previous: juni er lige så sommerlig som maj

- sådan følte jeg mig på det nærmeste, da jeg tog kameraet med på formiddagens rundtur; for hvad skal man fokusere på, når alt springer ud på én gang? Nå, jeg har besluttet at starte indlægget med den opstammede Leonardo da Vinci, som lige netop er begyndt at vise tegn de første tegn på forfald. Der er ikke noget mere lækkert dekadent end sådan en yppig rose, der skal til at smide kronbladene.
Jeg kunne ikke beslutte mig for, om jeg ville bruge et morgen- eller et aftenbillede, så her kommer de begge to.

Kalmia skal også med - stor mindre mindst i form af carousel, minuet og angustifolia. Jo ældre buskene bliver, jo mere blomstrer de.

Det gamle staudebed med de gamle silkepæoner også taget morgen og aften og fra to forskellige vinkler.

Botaniske gladiolus communis har overvintret ude i et hævet bed.

Knoldet draphavre/ arrhenatherum bulbosum er på sit højeste i disse dage. Når aksene bryder igennem, mister græsset sin friskhed og skal klippes tilbage for at genvinde friskheden.

De næste to billeder har tilfældigvis identisk opbygning, fandt jeg ud af, da jeg sorterede dagens billedhøst. Det første viser stor fuglemælk/ ornithogalum magnum sammen med de flotte blade på glaucidium, mens det andet viser persicaria polymorpha Johanniswolke sammen med gunneraens blade, som heldigvis endnu ikke har fået visne rande.

Formiddagens vejr har været perfekt til fotografering. Himlen var dækket af et fint lag lammeskyer, som dæmpede det skarpe sollys. Derfor viser jeg nomocharis igen. I dag kan man nemlig tydeligt se, hvor fint skinnende og silkeagtige kronbladene i virkeligheden er.

↧

En bagende hed junidag

June 7, 2018, 8:17 am

≫ Next: bestøvning

≪ Previous: handlingslammet

Mens Søren klipper avnbøghæk i 28 graders varme, holder jeg mig inde i skyggen, hvor der nu også er lunt, og koncentrerer mig om at lave et indlæg.
Jeg fremturer med mine meconopsis. De hvide er som altid de sidste til at springe ud og ligner i reglen blomsten til venstre; men i år er der dukket en op blandt de blå med flere kronblade, hvilket giver en blidere effekt. Den skal forsynes med en farvet snor, så jeg husker at tage frø af den.

Kan du finde Holger i form af en hvid jakobsstige/ polemonium foran sommerfugleblomsten/ gillenia?

Redningsaktion omkring en solskadet rhododendron, hvor de nye skud pludselig hang nedad.

Roser med særpræg: Heidi Klum, Black Baccara, Hot Chocolate, Sally Holmes og Augusta Luise.

De følgende 3 planter tilhører samme familie - på en måde- for kinesisk voksbusk/sinocalycanthus sinensis er blevet krydset med almindelig kanelbusk/ calycanthus med calycanthus x hartlage wine som det udmærkede krydsningsreultat. Krydsets blade er nok ca. halvt så store som dem på voksbusken, men lige så skinnende.

Sinocalycanthus

Hartlage Wine

Dernæst har man krydset Hartlage Wine' and Sinocalycanthus og Athena, som har gule blomster, hvilket har resulteret i Venus med de hvide blomster med rød midte. Den er desværre tilbøjelig til at få små, mørke pletter på blomsterne, noget, den nok har arvet fra voksbusken. Jeg håber, det drejer sig om en børnesygdom.

Venus

En anbefaling: mindre buske synes jeg kan give noget stabilitet i bede med overvejende stauder, og en nydelig en af slagsen er den mørkbladede klokkebusk weigela minor black, som ikke bliver mere end 70 cm høj. Jeg er ikke helt tilfreds med billedet; men inden jeg fik mig taget sammen til at tage et andet, nåede busken at afblomstre i sommervarmen, som den ellers ikke har noget imod.

Nu er det vist tid at dele en øl i skyggen:-)

↧

bestøvning

June 10, 2018, 3:04 am

≫ Next: mest rosenbuske

≪ Previous: En bagende hed junidag

Dagens billeder fik mig til at fundere lidt over, hvordan planterne bestøves. Codonopsis clematidea ser udvendigt ret anonym ud; men kigger man ind i blomsten, er det tydeligt, at alle farvemæssige sejl er sat til for at lokke insekter indenfor. Desuden har blomsten en lidt ubehagelig duft, som uden tvivl virker tillokkende på visse insekter.

Anderledes er det med clematis fusca dwarf form, som er en krybende klematis med små, hårede, blågrålilla blomster.

Farven er anonym og dens duft ligeså, så måske bestøves den af vinden; men det er i mine øjne en usikker metode, når planten er lav og krybende. Blomsten kan minde om en mælkebøtteblomst i opbygningen, når man roder lidt i den. Mælkebøtten er selvbestøvende, og hvis fusca også er selvbestøvende, gør det formentlig mindre, at vindbestøvningen er en usikker metode.

Kæmpehavren/ stipa gigantea er et godt eksempel på en plante, der vindbestøves, og næsten en diametral modsætning til fusca. Jeg lader spørgsmålet om fuscas bestøvning stå åbent og har ikke tænkt mig at sidde vagt ved planten for at spotte eventuelle insektbesøg.

En time senere: Alle spekulationer afblæst! Da jeg for lidt siden gik forbi fusca, havde den minsandten fået besøg af hele to fluer og en enkelt lille bi, så det ser altså ud til, at den trods alt insektbestøves som så mange andre blomster.

Hvis jeg var insekt, ville jeg nok hellere besøge Petit Faucon; men måske har fusca en skat gemt i sit indre, som jeg ikke har fundet.

Med martagonliljerne er der slet ingen tvivl. Her bliver bier og sommerfugle og andre interesserede inviteret indenfor og kronbladene lagt tilbage, så der er god plads - betegnelsen turbanlilje beskriver blomsten perfekt. Støvknapperne hænger og dingler uden for blomsten og gør det svært for insekterne at komme forbi dem uden at tage noget pollen med.

album pomponium

albiflorum

arten

'Mrs R.O. Backhouse

Claude Shride

↧

mest rosenbuske

June 16, 2018, 8:38 am

≫ Next: ingen roser i dag

≪ Previous: bestøvning

Der er ingen tvivl om, at roserne har elsket sommervarmen, som vi andre også har nydt. Mange af dem blomstrer overdådigt som Helenae Lykkefund, der er kravlet helt til tops i æbletræet. Selv på nordsiden af træet er blomstringen enorm, og duften er ubeskrivelig.

Tre ens rosenstativer er beklædt med Eden/ Willestrup, St. Swithun og Red Eden/ Rød Willestrup.

Ghislaine de Feligonde er megastor - jeg spekulerer selvfølgelig på, om/ hvor meget den skal beskæres til næste sæson.

Hot Chocolate får rosende omtale mmange steder, og det kan jeg bestemt tilslutte mig.

Sweet Prettys frøstande er så nydelige, at jeg næsten ikke nænner at fjerne dem.

En enkelt rose på det strategisk rigtige sted kan godt konkurrere med store, blomsterrige buske - her er det Barcarole.

Asarina scandens/ klatrende løvemund omgiver den sidste gøgeurt/ dactylorhiza og den første agapanthus.

↧

ingen roser i dag

June 19, 2018, 2:58 am

≫ Next: Forblæst og forpjusket og tør

≪ Previous: mest rosenbuske

I dag vil jeg starte med et bed, som fryder mit øje mange gange dagligt, da det ligger lige op til terrassen, hvor regnvandstønden står. Nogle vil måske opleve det som rodet; men personligt holder jeg meget af den måde, clematis durandii samler det hele på ved at lægge sine lange ranker og store blomster henover de andre planter. Den hvide er en smalbladet klokkeblomst med fyldte blomster/ campanula persicifolia alba flore pleno, som ikke kan holde sig oprejst i den blæst, der hærger for tiden. Heucheraen hedder marmelade, og de blålige buske i venstre og højre side er uldpil/ salix lanata og blå ene/ Juniperus Squamata ”Blue Star”.

Det gælder om at kunne identificere diverse frøplanter, så man ikke kommer til at luge ønskede planter væk. I forgrunden af bedet kan jeg få øje på spydverbenas oprette aks og i bunden de runde blade på kæmpemandstro/ eryngium giganteum, hvis sølvgrå blomst først dukker op til næste år.

For en måned siden tog jeg et billede af Madame le Coultre i surbundsbedet. I dag ligger hendes krop på græsplænen med strittende ben.

I fredags fik jeg nemlig et nyt stativ i fødselsdagsgave, som hun skal boltre sig i. Hun blev kraftigt beskåret, så der kommer ingen genblomstring i år. Til gengæld vil naboplanterne sætte pris på at få noget mere lys.

Fra en anden vinkel kan man se, at der nu er to ens stativer i forskellig højde i bedet.

Ellers har jeg bl.a. fokuseret på blade i dag. Persicaria painter's palette og pulmonaria Diane Clare er vidt forskellige. Pileurten taler for sig selv, men lungeurten skal have bonuspoints for sin ihærdighed. Den er stort set vintergrøn, blomstrer tidligt og står derefter og pynter som bladplante.

Tvillingeblad/ jeffersonia diphylla er også en udmærket bladplante med de tvedelte blade, og frøstanden er pudsig og fin. Så gør det ikke så meget, at blomstringen er så kortvarig og diskret, at man let kan komme til at overse den.

Apropos diskrete blomster så er der vel ingen, der er mere diskrete end astrantia. Oprindeligt hed disse fire shaggy, roma, maxima og moulin rouge; men efterhånden er der dukket så mange frøplanter op, at det nok vil være forkert at give dem navne.

↧

Forblæst og forpjusket og tør

June 24, 2018, 11:13 am

≫ Next: lidt forskelligt

≪ Previous: ingen roser i dag

De adjektiver beskriver dagens have ganske godt. Det ville pynte, hvis jeg fik fjernet visne blomster og kviste, men blæstens idelige susen har ikke animeret til havearbejde de seneste dage. De nogle og tyve millimeter regn, vi har fået i juni måned, er tydeligvis allerede fordampet, og nu skal vi vist til at tænke på at vande igen. Det er lidt for trist at se, hvordan mange blomster lynhurtigt begynder at hænge.
Lilium canadense i skygge og sol er ikke helt den samme oplevelse.

Vi er mange, der lader de etårige valmuer krydse sig indbyrdes og så sig selv i haven.

Allium hair, cernuum og skovløg/ allium scorodoprasum - den sidste fandt vi ved stranden på Fyn.

Clematis roguchi og viticella venosa violacea

Tangutica

Den lave bøgehæk blev klippet i fredags og danner igen en uundværlig fast ramme eller baggrund for det gamle staudebed, som det efterhånden er blevet mere korrekt at kalde et blandet bed.

↧