lidt forskelligt

June 27, 2018, 6:08 am

≪ Previous: Forblæst og forpjusket og tør

I dag blev der plukket hindbær og kirsebær, hvilket fik mig til at reflektere lidt over det at have en køkkenhave. I min barndoms have var den en livsnødvendighed, mens den i dag er noget man vælger til eller fra. I dette interessante indlæg skriver Noel Kingsbury, at køkkenhaven ikke kan betale sig i dag og ikke er noget værd set fra en bæredygtighedsvinkel (slet ikke, hvis man bruger højbede), og at dens hovedværdi ligger i det rekreative og i at lære børn, hvor maden kommer fra.

Alt kan nu ikke gøres op i penge og bæredygtighed, og jeg synes i grunden, Kingsbury overser noget meget væsentligt, nemlig kvaliteten af de bær og grøntsager, man henter i køkkenhaven. Hvis man aldrig har smagt nyopgravede kartofler, aner man ikke, hvor lækre kartofler kan være, og det samme gælder gulerødder og tomater og agurker hentet i drivhuset.

I sit indlæg gør Kingsbury sig også til talsmand for vigtigheden af at fremme biodiversiteten i vores haver til glæde for dyrelivet, og der vil jeg mene, at Søren er helt fremme i skoene i sin måde at dyrke køkkenhave på, idet morgenfruer sår sig selv år efter år, og det samme gør f.eks. hør og jomfru i det grønne og honningurt.

Grøntsager kan også selv levere de nydeligste blomster. Ærteblomsten kan konkurrere med mange lathyrus i skønhed, om ikke i duft, og squashblomsten er stor og flot med sin solskinsgule farve,

Ikke langt fra køkkenhaven ligger et blandet bed, hvor denne bregne ser ud til at trives. Jeg købte den i Thyboesminde under "navnet" bregne med røde stilke", og efter at have googlet den er jeg nået frem til, at den rigtig meget ligner fjerbregnen athyrium filix-femina 'Lady in Red'

I samme bed står en stor cikorieplante. Endelig efter mange forsøg både med frø og med planter er det lykkedes at få den til at overvintre. Dens blå kurveblomst er noget så fin.

Til sidst to spørgsmål til de rosenkyndige:

Forleden brugte jeg helt urimeligt lang tid på at fjerne visne blomster fra Ghislaine de Feligonde. Fjerner I dem også? Det pynter jo gevaldigt, nærmest som at skrue op for lyset.

Hvad gør I med Aichas megalange grene? Fordi den lægger sig tungt henover alt, har jeg klippet de yderste 50 cm af, men ved godt, at det er en dårlig her-og-nu løsning, og at der venter et reparationsarbejde til foråret.

Ikke Aicha, men Claire Austin

Min fødselsdagsgave Crown Princess Margareta

Salvia verticillata purple rain - en god kontrast til de gyldne farver.

↧

Så blev det juli

July 4, 2018, 3:31 am

≫ Next: søndagsbilleder

≪ Previous: lidt forskelligt

Og juli måned plejer at være liljetid og tyder også på at blive det i år på trods af det usædvanlige sommervejr. Lankon forsvandt for mig sidste år, så i år er den plantet i en høj krukke og ser ud til at trives med det.

Lilium formosanum pricei har derimod overvintret ude, men på et veldrænet og lunt plantested. Den korte stængel er helt efter bogen og skyldes ikke tørken.

Tørken kæmper vi vist ellers allesammen med, og det kan sommetider undre, når man ser, hvilke planter der lider, og hvilke planter der klarer sig ok. I skovhaven er den gamle kurvebregne temmelig medtaget, mens den store hosta Empress Wu ser uberørt ud bare to meter væk, selvom den blev omplantet i efteråret.

Frances Williams og den hvide astilbe ser også upåvirkede ud.

En bonus ved tørken er, at de store græsser i sensommerbedet ikke har vokset vildt og blodigt i år, så vi stadigvæk kan færdes på stierne. Det var umuligt sidste år. De sentblomstrende veronicastrum er dem, der er hårdest ramt.

Tropaeolum speciosum har så dybe rødder, at tørken ikke kan genere den. Her slynger den sig i en pieris, som ellers bare er kedeligt grøn på denne tid af året.

Staudehortensia/ deinanthe bifida er virkelig vandkrævende, mærkeligt nok er det kun den ene af de tre planter, vi har, hvor bladene hænger. Alligevel skal de nok vandes nu, hvor knopperne skal til at springe ud.

For mange år siden stod der altid forskellige dobbelte geranier på min ønskeseddel, og jeg holder stadigvæk meget af dem som blomster. Planterne kan derimod være et problem med deres tendens til at vælte, og med deres spinkle vækst er opbinding en uskøn løsning. Det bedste, har jeg fundet ud af, er at finde en god nabo, som de kan mingle med og læne sig op ad.

Sidste år lykkedes det mig at så blå kløver/ parochetus communis. Den har overvintret frostfrit og trives fint som krukkeplante. Planen var at plante et par stykker ud i haven, men det har tørken sat en stopper for indtil videre.

Lavendel kan ikke lide vores jord, så også den må leve som krukkeplante. Den hvide herunder har vi på tredje sæson, og både vi og insekterne er glade for de næsten grålige blomster.

↧

søndagsbilleder

July 8, 2018, 1:14 pm

≫ Next: et indlæg med spredehagl

≪ Previous: Så blev det juli

Tørken og varmen holder mig væk fra haven i et vist omfang, må jeg tilstå, og jeg har på fornemmelsen, at der er en del bloggere, der har det mere eller mindre lige sådan. Heldigvis er det ikke sådan, at alt er vissent og indtørret; men hvis vi ikke vandede, ville det se skidt ud flere steder. Zinnia red lime er et studie i farver og former i aftensolen og har det fint på trods af tørken; men den enkelte plante er nok mindre, end den plejer at være.

Echinacea purpurea green twister såede jeg sidste år med frø fra Jelitto og troede, det var en etårig plante; men det viser sig, at den faktisk er en staude, hvilket er langt bedre i mine øjne.

I sidste indlæg viste jeg liljen Lankon og har den med igen i dag for at vise, hvordan et par af blomsterne varierer i mængden af prikker og har næsten helt mørke områder. Nu har den blomstret i ca 10 dage stående i fuld sol, så i morgen er det nok slut med den fornøjelse.

Hemerocallis American Revolution er en af de planter, der blomstrer specielt meget i år i varmen, eller også hænger det sådan sammen, at blomstringen er mere komprimeret end normalt.

En enkelt rose i form af Händel.

En blomstrende gren af Roguchi

Dahlia dreamy nights startede som krukkeplante, men trives meget bedre plantet ud i et bed, selvom den står tørt og skal vandes ind imellem.

Koreaklokke/ campanula takesimana er køn, tåler tørke, breder sig gerne og lægger sine blomst henover sine naboer.

Solbrud/ helenium moerheim beauty har allerede blomstret et stykke tid.

↧

et indlæg med spredehagl

July 13, 2018, 5:04 am

≫ Next: en værre redelighed

≪ Previous: søndagsbilleder

Den stedsegrønne krydsningsmagnolia Maryland har overvintret to gange uskadt, selvom den ikke har været vinterbeskyttet, og startede på sin første blomstring i går. Planten er kun ca 1,5 meter høj og har allerede tre knopper, hvilket lover godt for blomstringen fremover. Pga af tørken er blomsten født med visne rande.

Acis autumnalis/ leucojum autumnale er en lille løgplante med bittesmå, skinnende blomster, som blomstrer om sommeren og tidligt efterår.

Hot chocolate er dagens rose, fordi jeg beundrer farverne i blomsternes forfald.

I dag bragte posten en diffuser, som jeg havde bestilt kos Amazon.co.uk. Det har nemlig længe ærgret mig, at solen skal bestemme, hvornår jeg tager billeder, og som det kan ses på de to næste billeder med og uden brug af diffuser, gør den en verden til forskel. Hvor meget jeg kommer til at bruge den, ved jeg ikke, for jeg er normalt fan af de lette løsninger, men for 227 kr skal det komme an på en prøve.

Estisk rød slangehvidløg avler jeg egentlig kun for det æstetiske udtryk - det er dem, der snurrer et par gange rundt med stilken, før de udvikler "fuglenæbbet" med de små topløg som hoved.

Når hinden omkring de små topløg begynder at briste, kan man grave hvidløget op, og det besluttede jeg at gøre i år for en gangs skyld.

Og se bare nogle store, flotte hvidløgsfed der åbenbarede sig. Det skal dertil siges, at løget er vokset op på kompostbunken, så det har sikkert fået masser af næring.

På kompostbunken kan man finde mange mystiske ting. For et par dage siden spottede Søren en amaryllis blandt alle kartoflerne. Den blev pottet op for en kort bemærkning. Måske bliver den smidt tilbage på komposten efter blomstringen.

Ikke alle dahlier kommer lige godt i år, men Verrone's Obsidian lover godt

↧

en værre redelighed

July 15, 2018, 11:41 am

≫ Next: Hvad må man vise og skrive om på bloggen?

≪ Previous: et indlæg med spredehagl

I går aftes, kort efter at vi havde spist aftensmad, udbrød Søren med stor forbløffelse i stemmen og ivrigt sekunderet af børnebørnene: "Hvad pokker er det?"Årsagen var, at han havde fået øje på denne store, knækkede gren på skovfogedtræet. Miseren var sket, mens vi sad kun få meter væk inde i køkkenet, men alligevel havde vi ikke hørt en lyd.

Inde i grenen er der et hulrum og et fint lag sand, som dyr må have slæbt derinde via det hul i stammen, der er lidt længere nede. Da Søren inspicerede skaden, lå der en leopardsnegl og hyggede sig derinde.

Synderen er sikkert de mange æbler, træet har sat an, i kombination med den kraftige blæst, vi jævnligt har været udsat for henover sommeren.

Vi ved allesammen, at nyplantede planter er ekstra sårbare over for tørken, og rækken af azaleaer, som vi plantede i efteråret har vi da også holdt øje med, men nok ikke godt nok, for den forreste i rækken viser tydelige tørkeskader i form af visne blade. Dens blomster kom ikke til at springe ud, og smukt efterårsløv kan vi sikkert også godt vinke farvel til. Alligevel er jeg ikke helt nede i kulkælderen, for planten har det i mine øjne ok og vender forhåbentligt stærkt tilbage næste år.

Sådan kan det gå. Det er faktisk mere mærkeligt, at syrenhortensiaen herunder, som blev omplantet i efteråret, ser ud til at have det fint, selvom det var en veletableret og rigtig stor busk, som blev skåret hårdt tilbage.

Et par blomster: leopardlilje/ belamcanda chinensis, som nærmest mod forventning har overlevet ude, og allium carinatum var pulchellum, som elsker varmen og tilsyneladende er ligeglad med tørken.

↧

Hvad må man vise og skrive om på bloggen?

July 16, 2018, 8:06 am

≫ Next: held i uheld

≪ Previous: en værre redelighed

Jo, det må hver enkelt blogger suverænt selv bestemme. Det er bare ikke det indtryk, jeg får, når jeg læser nogle kommentarer til de sidste par indlæg fra Høneballehaven, idet Lisbeth føler, hun er nødt til at vise billeder af døde eller halvdøde planter, fordi der ellers er mennesker, som er naive nok til at tro, at tørken ikke også har ramt Samsø.

Bedet herover ser friskt og grønt ud, synes jeg selv; men det er nok i alt blevet vandet tre gange i løbet af sommeren. Hostaen længst til højre kunne godt have brugt noget mere vand, idet dens ellers stålblå blade har fået et gulligt skær; men ellers har planterne klaret sig godt, selvom kirsebærtræet uden tvivl drikker meget af det vand, der er tilgængeligt. Forklaringen ligger vel i, at planterne står i en jordbund og med nogle skyggeforhold, som matcher deres behov, og måske leder pikstensstierne også vandet over i bedene, når der da ellers kommer noget.

Fodblad/ podophyllum versipelle

Paraplyblad/ diphylleia cymosa fanger ikke øjet på afstand på samme måde som versipelle; men har alligevel en flot, skulpturel udstråling på trods af de visne rande eller måske netop til dels på grund af de visne rande. Det er ganske naturligt for planten at visne ned henover sommeren.

Sidst på sommeren sidste år købte jeg euphorbia Ascot Rainbow som en flot, stor plante og var nervøs for, om den ville overvintre. Det gjorde den heldigvis og har stået med sine gulgrønne blomster ganske længe. Nu har jeg så gået og været nervøs for, hvordan / om jeg skal beskære den, så den bliver lige så fin til næste år, og jeg vil være ked af at undvære de iøjnefaldende blomster. De sidste par uger har planten på en måde selv givet mig svaret, idet blomsteraksene efterhånden lægger sig henad jorden, og så kan man jo lige så godt klippe dem af og nøjes med synet af de kønne blade.

Jeg håber ikke, Lisbeth, at du føler, at jeg har taget dig som gidsel. Det er bestemt ikke meningen; men der var lige nogle kommentarer til dine seneste indlæg, der fik mig til instinktivt at protestere mod, at alt nu partout skal handle om tørken. Vi bloggere skriver vel om og viser det, vi har på hjerte, og er det tørken, så er det helt fint med mig; men jeg er bange for, at bloguniverset ender med at blive lige så tørt som vores haver, hvis tørken går hen og bliver altdominerende.

Lilium white henryi

lilium concha d'or

↧

held i uheld

July 22, 2018, 1:40 am

≫ Next: rettidig omhu

≪ Previous: Hvad må man vise og skrive om på bloggen?

Fotograferet med vidvinkel op i kronen ser det gamle skovfogedtræ enormt stort ud, også selvom det lige har mistet en gren på størrelse med et mindre æbletræ.

Nu hvor vi har ryddet op og fjernet nogle mindre grene, som var kommet til at se helt umotiverede ud, er vi enige om, at det er en reel forbedring af havemiljøet omkring træet, at der er blevet åbnet mere op og skabt noget mere lys. Kronen opleves nu som en hyggelig parasol, hvilket den ikke gjorde før.

Den lille magnolia Maryland er på blomst nummer to. Blomstringen går lynhurtigt, så det er heldigt, at frøstanden også er dekorativ.

Skærmliljerne trives i sommervarmen, altså når de bliver vandet hver dag.

Leslie Woodriff er så høj i år, at den er ret nem at fotografere, selvom blomsterne kigger nedad.

Denne smukke lilje har jeg fået af Lisbeth; dens duft er sød og let på samme tid. I det samme bed står en staudestatice/ hindebæger/ limonium latifolium, som elsker tørke og varme og sol og derfor ikke var meget værd sidste år, men er et smukt syn i år. Den er ikke svær at frøformere, men sår alligevel tilsyneladende ikke sig selv.

I det samme bed, hvis dominatrix egentlig er Hot Chocolate, er der efterhånden tradition for, at der skal plantes olieplanter, og i år hedder den ricinus New Zealand Purple. Måske skyldes det tørken; men i hvert fald har den en bekvem højde, som ikke gør det nødvendigt at binde den ret meget op, og så ser det ud til, at den sætter frø så tidligt, at de når at modne.

I bedet er der også tradition for lave dahlier med mørkt løv og blomster i brændte farver.

I nabobedet er det Alissar, Princess of Phoenicia, der dominerer for tiden. Den blomstrer flittigt, men måske er blomsterne lidt mindre end sidste år. De ældste blade har fået stråleplet, men sidste år var den en af dem, der blev hårdt angrebet af rust, så lidt stråleplet tager jeg ikke så tungt.

Trioen herunder trives også godt i vores specielle sommervejr. Det er indianermynte/ agastache, montbretia/ crocosmia x Lucifer og fjervalmue/ macleya cordata.

Det er fint, at der trods alt er en del planter rundt omkring, som har det udmærket; for mig personligt har grader op i nærheden af de 30 den effekt, at jeg trækker ind i skyggen så langt væk fra den brændende sol som muligt. Derfor ser jeg heller ikke frem til en eventuel varmerekord i ugen, der kommer.

↧

rettidig omhu

July 25, 2018, 12:26 pm

≫ Next: slutjuli

≪ Previous: held i uheld

- kan godt være en vanskelig øvelse i disse tørketider. I forgårs opdagede jeg, at broget etagekornel/ cornus controversa variegata, som ellers er en yndlingsplante for os begge to, var begyndt at hænge med hovedet, så den rykkede fluks ind som nummer et i vandingskøen.

På fredag får vi gæster og derfor var jeg rundt for at rydde lidt op i en del af haven, hvor jeg ikke kommer ret tit på denne tid af året. Godt det samme, for jeg opdagede minsandten, at rhododendron auriculatum blomstrer i år; det er kun tredje gang i de mange år, vi har haft den. Sidst var i august 2015.

Den hører ikke til de rhododendron, der er blevet vandet mest, så det skyndte jeg mig at råde bod på.

Et øjeblik bildte jeg mig ind, at den også havde blomster på de lavere grene; men det viste sig at være liljen herunder, der blandede sig. Det er vist den, der hedder Muscadet.

I samme bed står en foldblad/ veratrum, som er meget mere opret i væksten end den mørke foldblad, man oftest ser. Bagved den står en fløjlshortensia/ Hydrangea Aspera Sargentiana, som blomstrer i modsætning til de andre, der står rundt omkring og ser ubehageligt tørre ud. Blomsterne er dog mindre end sædvanligt.

Rhododendron Viking Silver står forrest i surbundsbedet. Selvom nogle af de ældste blade er solskoldede, har den det fint og lyser op med de flotte, nye blade. Den får jævnligt vand.

Mariehønsene elsker at opholde sig på denne tidselblomst/ cirsium purpuratum. Så plejer der vel også at være lus af en eller anden slags til stede.

Aconitum bicolor er ikke så blomsterrig, som den plejer at være. Det kan man sådan set ikke undre sig over.

Staudeoregano/ origanum herrenhausen er efterhånden blevet en god, gammel ven af huset og er højt elsket af alle mulige insekter.

↧

slutjuli

July 29, 2018, 10:51 am

≫ Next: frøsåning 2018

≪ Previous: rettidig omhu

De knap 8 mm, vi fik i går, springer jeg let henover og går lynhurtigt over til planterne. Det er fire dage siden, jeg sidst har taget billeder, og da var leopardliljen/ lilium pardalinum lige sprunget ud. I dag er de nederste blomster allerede visnede. Liljen er to meter høj, men skal alligevel ikke bindes op.

Anderledes er det med skoven af Black Beauty. Her har de længste stængler haft behov for noget støtte.

Forskellige hortensianuancer

Roser: Aicha, la rose de Moulinard, mme Pierre Oger og Sweet Pretty. De har allesammen lidt tørre rande hist og pist.

Jeg må konstatere, at vi pludselig igen har planter af ananasblomst/ eucomis. Sådan kan det gå.

Codonopsis lanceolata og rotundifolia var. angustifolia - snerleklokke kalder man den mest almindelige codonopsis på dansk. Google translate giver tit anledning til et billigt grin. Den giver det danske navn som motorhjelm klokkeblomst, og årsagen er, at man i England kalder codonopsis for "bonnet bellflower". Bonnet betyder nemlig oprindeligt kyse, men er i nyere tid også kommet til at betyde motorhjelm.

Om to dage har vi 1. august, men rundt omkring kan man sagtens bilde sig selv ind, at vi er helt henne i slutningen af august

↧

frøsåning 2018

August 1, 2018, 9:10 am

≫ Next: tingene gentager sig

≪ Previous: slutjuli

Under normale vejrforhold er det største problem i forbindelse med frøsåning, når man som jeg især sår stauder ude, at sørge for, at potterne ikke drukner i regnvand; men i år tror jeg desværre, at mange frø tværtimod er blevet brændt ihjel af solen. I bagklogskabens ulideligt klare lys kan jeg sagtens se, at jeg skulle have fundet en konstant skyggefuld placering til potterne; for jeg har slet ikke været god nok til at holde dem fugtige. Derfor har jeg haft størst succes med de frø, som blev startet inden døre. Det gjorde f.eks. den bunddækkende bakkestjerne erigeron karvinskianus.

Jeg håber, at bakkestjernen kommer til at opføre sig ligesom ampelpileurt/ polygonum capitatum, som jeg såede for en del år siden. Nu sår den sig selv rundt omkring i grus og sprækker, hvor forholdene tiltaler den.

Også berkheya purpurea/ afrikatidsel er kommet godt i gang. For resten kan jeg helt godt lide den brune græsplæne som billedbaggrund.

Flamingokassens beboere er lobelia x gerardii, som er en hårdfør staude i modsætning til dens nære slægtning lobelia Hadspen Purple. Det bliver spændende at se, om dens blomster, som det hævdes, har den samme flotte farve.

Hvis etiketten stemmer, er der mange små frøplanter af anemonopsis White Swan i den hvide plastikkasse, og bladene ser rigtige nok ud. Sidste år var jeg nervøs for, at frøene skulle rådne i det konstante regnvejr, så jeg er overlykkelig over resultatet. Hvis jeg husker rigtigt, blev disse frø sået friske i oktober.

Det varer ikke længe, før de små kugler i den gamle plante, springer ud.

Olieplante/ ricinus New Zealand Purple og rosenslynger/ rhodochiton atrosanguineus trives fint. Det er to etårige planter, som jeg ikke vil

undvære.

Der er ingen tvivl om, at primula kommer til at figurere massivt på næste års frøliste, især etageprimula, som vi har mange forskellige af rundt omkring. Jeg tjekkede lige planterne i dag og syntes, jeg kunne ane liv i nogle af dem, så måske dør de trods alt ikke allesammen, hvis der snart kommer regn.

Green Twister, som blev sået i 2017, står stadigvæk helt utroligt godt, og fortæller mig, at jeg ikke skal kaste håndklædet i ringen pga en enkelt bagende tør sommer.

↧

tingene gentager sig

August 5, 2018, 3:02 am

≫ Next: mens man venter på regn

≪ Previous: frøsåning 2018

Selvom 2018 har været et ekceptionelt haveår, er der heldigvis mange ting, der er de samme som altid. Det gælder f.eks. de dekorative klematisfrøstande, vi kan glæde os over for tiden. Jeg har set kreative haveejere, som gemmer de skinnende typer og laver kranse af dem til jul; men det sker nok næppe her på matriklen.

A propos klematis: 19. juni blev Mme le Coultre klippet ned til ca 30 cm over jorden og fik et nyt stativ at klatre i. I dag er hun nået et pænt stykke op i stativet og kan oven i købet opvise en pæn mængde blomster og knopper, omend blomsterne ikke er voldsomt store.

Blogrutiner fornægter sig heller ikke Jeg har observeret, at jeg har en tendens til først at tage billeder af floks, når Natural Feelings blomstrer. Deres farver lyser ellers fint op i et bed, men nuancerne er vanskelige at gengive nøjagtigt.

Nogle planter beskrives som mormorplanter; men floksen herunder er nok snarere en oldemorplante, så gammel er den. Den stammer tilbage fra den tid, hvor den eneste mulighed for at få nye stauder ind i haven var at finde en, der ville bytte med noget, man selv havde for meget af. Den får aldrig meldug, hvilket de ældste floks ellers var tilbøjelige til, finder sig uden problemer i at blive flyttet, når den står i vejen for nye tiltag, og man får en sød smag i munden, hvis man sutter på blomsterrøret.

Her i starten af august begynder græsserne - også som sædvanligt - mere og mere at sætte deres præg på havebilledet. Et af dem er Panicum virgatum (Rotstrahlbusch?), der er let og elegant som alle rishirser, og hvis løv bliver mere og mere rødt i løbet af sæsonen. Derfor kan den godt minde om japansk blodgræs, som bare ikke er hårdfør her i haven.

Også stipa tenuissima pony tails og fladaks/bredbladet spidsgræs/chasmathium latifolium fylder deres plads ud. Den første føles faktisk ru som en ponyhale.

De selvsåede violfrøstjerner/ thalictrum blomstrer også traditionen tro i starten af august, og efter blomstringen står de og lyser op med frøstandene.

En enkelt nyhed på falderebet: acidanthera murielae/ påfugleorkide kender jeg den som; men i dag henregnes den vist til gladiolusfamilien. En enkelt gang tidligere i mit lange haveliv har vi haft den i haven. Denne gang vil jeg overvintre den inden døre.

↧

mens man venter på regn

August 7, 2018, 4:03 am

≫ Next: Var Johanne ikke en orkan?

≪ Previous: tingene gentager sig

- hvad fordriver man så tiden med? At nusse haven er der ikke meget sjov ved, men jeg klippede da visne blomster af vores hvide sommerfuglebusk i dag, og nu ser den fin og frisk ud igen. Man skal ret tæt på busken for at skelne farvenuancerne.

Bag ved den står en hortensia (mirai), som hænger med blade og blomster hele tiden, selvom den får et ekstra skvæt af vandkanden.. Den her jeg fjernet de blomstrende grene på ved jorden, og da der er en del nye skud nederst på busken, forventer jeg, at den bliver fin til næste års perfekte havesæson:-}
Ud af afklippet blev der en buket og 25 stiklinger. Er jeg heldig, slår buketten rødder.

I det hele taget kan jeg ikke lade være med at tage stiklinger af mange af de planter, jeg har beskåret. Det drejer sig foruden hortensiaen om en træpæon, en hvid staudeklematis, en pink salvie, cistus/ soløje og rosen Händel. De fleste stiklinger bliver ikke til noget; men hvis bare en femtedel af dem lykkes, er jeg også velfornøjet. I foråret tog jeg stiklinger af den vinterblomstrende klematis Winter Beauty med denne smukke plante som resultat - første vellykkede forsøg af rigtig mange.

Nå, men ellers nyder jeg rosernes genblomstring. Burgundy Ice, opstammet Leonardo da Vinci og Munstead Wood fører feltet an.

Jeg nyder også, at der trods tørken og varmen er nogle få blomster i anemonopsis flore pleno.

Og så er der de små juleklokker i codonopsis lanceolata at glædes over. Den skylder mig nu også en ordentlig blomstring, for den er enormt tørstig.

Den morsomste plante er liljenCyriaksburg, som ynder at sende nærmest vandrette stilke afsted, så den blomster langt væk fra det sted, hvor løget er lagt. Denne gren stikker mod nord, og set vestfra har den en violfrøstjerne som baggrund. Til en liljekåring ville den nok ikke komme ret højt op på listen med den vækstform.

13 billeder plejer at være mit max; men jeg kan ikke lade være med at vise Black Beauty endnu engang. Halvdelen af stilkene er bundet op - ret diskret, hvis jeg selv skal sige det:-}

↧

Var Johanne ikke en orkan?

August 10, 2018, 6:49 am

≫ Next: Så er ventetiden langt om længe forbi

≪ Previous: mens man venter på regn

Så har vi i hvert fald mindst haft vindstød af orkanstyrke at dømme efter nedfaldsæblerne. Vi har aldrig nogensinde set magen, og børnebørnene fandt det nødvendigt at opstille et advarselsskilt, så eventuelle gæster kan tage sig i agt og ikke skvatte i rulleæblerne og brække en ankel.
Vi er allerede godt i gang med at fjerne æblerne og kan konstatere, at græsset slet ikke generer rivningen:-}

Det skunne se ud, som om vi har ryddet op og stillet de knækkede grene op ad bøgehækken; men det er rent faktisk noget, de selv har sørget for.

Det interimistiske bønnestativ fik mærkeligt nok lov at blive stående.

↧

Så er ventetiden langt om længe forbi

August 14, 2018, 10:52 am

≫ Next: æble-update

≪ Previous: Var Johanne ikke en orkan?

Men snart begynder vi vel at vente på, at regntiden får ende😏 Ikke sådan at forstå, at jeg synes, vi har fået vand nok, slet ikke - vi har fået små 50 mm de sidste 4 dage; men konstant regnvejr har nu aldrig været min kop te.

Den første blomst i dette indlæg er fra den stedsegrønne magnolia grandiflora Goliath, som vi omhyggeligt pakker ind hver vinter. Jeg kan godt lide den måde, blomsten præsenterer sig på, nærmest som om den er blevet anrettet på en bund af blade.

Eden Rose bryder sig jo ikke om vedvarende regn, men ser ud til at trives med det vejr, vi har lige nu.

Sally Holmes blegnede fuldstændigt i det stærke solskin, vi har haft, og er meget smukkere i mere overskyet vejr.

For en overfladisk betragtning har Sweet Pretty mange lighedspunkter med Sally Holmes, som er avlet af en engelsk amatørrosenavler, mens Sweet Pretty er fremelsket af franskmanden Jacques Mouchotte og udgivet af Meilland, hvor han var ansat.

Mozarts friskeste blomster endte som pynt på en prinsessekage i lørdags. Det var Eva, der var mester for pyntningen.

Cyclamen hederifolium begynder så småt at blomstre. Måske har regnen lige givet dem det nødvendige skub.
Hvis det er pangfarver, vi vil se, skal vi gå en tur i køkkenhaven.

↧

æble-update

August 18, 2018, 3:58 am

≫ Next: augustindtryk

≪ Previous: Så er ventetiden langt om længe forbi

Da jeg for en uge siden viste, hvordan der så ud under vores æbletræer efter stormen Johanne, foreslog Tina, at vi skulle prøve at lave en slags kunstværk, og jeg svarede, at det havde Søren på en måde allerede gjort i og med, at æblerne på komposten godt kan ligne et æblevandfald eller en æblegletcher.

Trods den store mængde nedfaldsæbler er der ingen fare for, at vi ikke kommer til at plukke æbler. På Belle de Boskop træet hænger der nærmest klaser af æbler i år.

For nogle dage siden havde en mand sine five minutes of fame i det lokale fjernsyn, fordi der endelig efter 25 års venten var figner i hans figenbuske. Det har vi da haft i en del år, og jeg mener også at kunne huske, at jeg har læst det samme på andre blogs. Det skal dog indrømmes, at der er usædvanligt mange i år, og at de er usædvanligt store.

Nogle blomstrende stauder
Den hvide svalerodsensian/ Gentiana asclepiadea 'Alba' har det mærkeligt nok fint, mens den blå er totalt visnet ned.

De to hvide høstanemoner er også ok, mens den lyserøde har haft det hårdt i tørken.

Rundbladet oregano/ origanum rotundifolium Fairy Dingle og almindelig havemerian/ origanum majorana er vidt forskellige.

Sedum washfield ruby

Forholdsvis lav hjortetrøst/ eupatorium med flotte, stive, røde stængler og stor blomsterhoveder.

↧

augustindtryk

August 20, 2018, 9:10 am

≫ Next: frøhøst

≪ Previous: æble-update

I år har jeg haft flere planer om besøg i åbne haver og på plantemarkeder, som desværre ikke er blevet realiseret, men i søndags lykkedes det at besøge Jeannetts have ved Stoholm. Haven kender jeg jo fra bloggen og fra omtale i Haven, så jeg var spændt på, om den ville leve op til de flotte billeder, og det gør den bare. I denne tid, hvor mange haver er mere eller mindre grønne, er Ævlebævlehaven et sandt farveorgie. Alligevel hersker der en fredfyldt og harmonisk stemning, hvilket formentlig dels skyldes de mange græsser, der vajer blidt i vinden, dels den konsekvente genbrug af store flader af de samme planter. Jeg har kun et enkelt billede taget med min mobiltelefon. Hovedpersonen er en kvæsurt, som jeg faldt fuldstændig for, og som jeg tror hedder sanguisorba tenuifolia alba. Den skal jeg have fingre i.

Herhjemmefra vil jeg starte med løgplanten zephyranthes grandiflora, som har haft enkelte blomster spredt henover hele sommeren. Den kaldes regnlilje, fordi dens blomster altid dukker op efter en tørkeperiode efterfulgt af regn. I år har jeg vandet den jævnligt, og det har den tydeligvis opfattet som regn.

Clematis petit faucon har en lille genblomstring, og farven ved udspring er mere end lækker.

Anemonopsis white swan er så spinkel i væksten, at jeg må zoome kraftigt ind for at vise, hvor blomsterrig den egentlig er.

Lobelia x gerardii, som jeg har haft stort held med at så i år, er ifølge beskrivelsen en hårdfør staude i modsætning til den flotte Hadspen Purple, som vi er nødt til at overvintre frostfrit. Herunder ses deres blomster side om side - stor lighed, men også tydelig farveforskel.

Ananasblomst/ eucomis bicolor

Vi var tæt på at miste anemone obt. pradesh under tørken, men den blev netop reddet på målstregen.

↧

frøhøst

August 23, 2018, 1:01 am

≫ Next: Article 0

≪ Previous: augustindtryk

colchicum agrippinum

Når de første nøgne jomfruer viser sig, er det også ved at være tid til at høste frø fra diverse buske og stauder. Efter en sommer med masser af sol og varme og næsten ingen nedbør er det svært at forudsige, hvordan høsten bliver; men det tegner desværre ikke alt for godt for de planter, jeg plejer at høste frø af, må jeg sige. Pulsatilla, som jeg plejer at så i juli, har ikke udviklet frø, og træpæonen herunder står ganske vist med nogle store, dekorative frøstande; men de par stykker, jeg har åbnet, rummede kun sterile småfrø.

Men se nu, hvad der åbenbarede sig i dag, smukke, brune frø😍

Meconopsisfrø plejer jeg at kunne høste store mængder af ; men i år er høsten langt mere beskeden. De fleste af de blå meconopsis er formentlig gået ud; men hvis sommervejret bliver lige sådan til næste år, er det nok også slut med at have meconopsis i haven.

Det allermest enkle er at lade planterne så sig selv, og det gør Spotty Dotty gerne, så i bedet omkring moderplanten kan vi finde frøplanter af fodblad i varierende størrelse og med forskellige aftegninger.

Saruma henryi har allerede smidt frøene - kapslen er sjovt nok blevet hængende nærmest som pynt; men det er en plante, som er nem at dele.

Polygonatum zanlanscianense har udviklet smukke olivengrønne bær, som ender med at blive sorte. Sidste år nåede vi at diskutere, om dræbersnegle også lægger sorte æg, før det gik op for os, at det i virkeligheden var frø af storkonvallen, vi stod og kiggede på. Til vores forsvar skal siges, at det var vores første år med de slimede bæster.

Leopardlilje/ kanellilje/belamcanda chinensis/iris domestica er begyndt at smide frøene. Frøstandene bliver madpapiragtige, inden de åbner sig.

Lyset var perfekt her til formiddag i det overskyede Vestjylland, så for en gangs skyld har det kunnet lade sig gøre at gengive rosernes farve nogenlunde præcist. Det er Hot Chocolate, Geoff Hamilton og Munstead Wood. Geoff Hamilton har en enkelt klase, mens de andre to storblomstrer.

↧

Article 0

August 27, 2018, 10:36 am

≫ Next: de første efterårsbilleder

≪ Previous: frøhøst

I år har vi ikke set særligt mange sommerfugle; men i går dukkede der en lille fyr op, som jeg ikke kan huske, at jeg har set før. I første omgang troede jeg, at det var en blomst fra blå hør, som sår sig selv lidt vildt i køkkenhaven; men blomsten fløj pludselig sin vej, da min skygge lagde sig henover den. Det må være hannen af almindelig blåfugl, har jeg læst mig til.

I midterrabatten på vores privatvej er disse flade, gråligthvide svampe dukket op. De er så flade, at min første indskydelse var, at det var papirslommetørklæder, som enten postbudet eller avisbudet havde smidt ud af bilvinduet.

Nøgne jomfruer trives godt her på matriklen, selvom jeg ikke følger reglerne for, hvor længe bladene skal have lov at blive liggende.

Nu er den høje, hvide kvæsurt/ sanguisorba tenuifolia alba blevet anskaffet. Det smukke sensommerløv er en ekstra bonus.

Den spinkle, dobbelte violfrøstjerne blomstrer omsider.
Jeg var nervøs for, om den ville klare tørken, fordi den blev flyttet i efteråret. Heldigvis er det gået godt.

Om de fyldte blomster er smukkere end de enkle, er et spørgsmål om smag og behag.

th. rochebrunianum

Den tørre sommer har bekommet denne dværgfyr rigtig vel. Der er ikke et eneste tegn på svampeangreb i form af visne nåle eller kviste.

pinus strobus sea urchin

Heuchera Rio er et nyindkøb, som jeg foreløbig bruger som krukkeplante; for jeg ved helt ærligt ikke, hvor den skal placeres.

↧

de første efterårsbilleder

September 1, 2018, 10:49 am

≫ Next: Godt vejr

≪ Previous: Article 0

Agapanthus kender vi allesammen; men mon alle også kender underarten inapertus graskop med de mørke, næsten sorte knopper og de hængende blomster? Blomsterfarven udvikler sig fra næsten sort til meget mørkeblå. I Sydafrika vokser den på græsstepper og i skovrande - det må være et fantastisk syn.

Pinky Winky er også iøjnefaldende, men på en helt anden måde og især nu, efter at blomsterne er begyndt at rødme. Tørken har holdt væksten tilbage, og en del af busken er ikke sprunget ud endnu.

Blomster er ikke nødvendigvis en forudsætning for, at en plante har udstråling. Bregnen dryopteris sieboldii har det også, i hvert fald i mine øjne. Jeg har set den beskrevet som Jurassic agtig. Det er vores nu ikke; måske skyldes det, at vi er nødt til at lade den gro i en potte.

Så er der mere Jurassic over Empress Wu og rispapirsplanten / tetrapanax papyrifer Rex. Den sidstnævnte har helt klart nydt, at vandkanden har været i gang i en uendelighed henover sommeren.

Denne søde, lille bregne har navnet athyrium Godzilla og burde retteligt have vokset sig mindst fem gange så stor i løbet af sæsonen; men som med så mange andre planter i år gik der mange måneder, før det var forsvarligt at plante den ud, og det har bestemt hæmmet væksten.

To slyngroser, som remonterer; Red Eden og Saint Swithun.

↧

Godt vejr

September 4, 2018, 12:26 pm

≫ Next: Efter regnen

≪ Previous: de første efterårsbilleder

Tja, det kan jo diskuteres, hvad det er; men for havemennesker er det vejr, vi kan glæde os over i disse dage, noget nær perfekt og slår rekordsommervejret med flere længder.

Hydrangea Love you kiss

Der er ikke mange friske hortensiablomster tilbage her hos os; det er frøstandene, der dominerer, og de er måske en my mere afdæmpede i år, end de plejer.

Waterlily, den fyldte nøgen jomfru, er sprunget ud, og da jeg kiggede nærmere på billedet af den, gik det op for mig, at den er diskret skakternet. Det troede jeg ellers, at krydsningen agrippinum var alene om. Nu har jeg undersøgt sagen og fundet ud af, at colchicum variegatum er den mest ternede af dem alle og det ene ophav til agrippinum.

Påfugleorkideen/ acidanthera minder mig om, at det begynder at blive aktuelt at overveje løgindkøb til 2019.

Denne cyclamen får sølvgrå blade, men blomsterne er heller ikke værst.

Acanthus mollis Hollard's Gold/ bjørnetidsel har ikke blomstret i år, men er heldigvis en nydelig bladplante. Det er clematis durandii og heuchera marmelade, der gør den selskab. jeg tror næsten, heucheraens blade er en miniudgave af bjørnetidslens blade.

Olieplanten voksede sig kæmpestor, lige så snart det begyndte at regne igen.

Ingrid Bergman har en nydelig genblomstring, selvom den var så uheldig at blive ramt, dengang æbletræet mistede en kæmpestor gren.

Bagved bjælkehytten kan lige anes mirabellehækken, som har fået en studsning. Mange af grenene er endt i et af vores kvashegn, som trængte til at blive fyldt op. Det er på en måde vores form for insekthotel.

↧