Som teenager kunne jeg nærmest ikke få sol nok, og solcreme brugte jeg ikke meget af. I dag er jeg meget mere fornuftig, og under den nylige hedebølge trak jeg inden døre langt væk fra den bagende sol. Stor var min overraskelse derfor, da jeg tog en runde først på aftenen i onsdags og opdagede, hvor medtagne en del planter var oven på den ekstreme varme. Vi fik travlt med at vande, og morgenen efter blev jeg igen overrasket, denne gang positivt, over at se, hvor godt de fleste af planterne havde kommet sig oven på vandingen. I nat fik vi 2 mm regn, og det batter jo ikke meget. I dag har vi overskyet vejr, og det er meget mere skånsom for planterne end endnu en solskinsdag.
Plantemæssigt starter jeg med en forholdsvis ny viticella klematis her i haven, nemlig Carmencita. Jeg har læst mig til, at den nydelige klematis blev fremavlet af en svensker i 1952. jeg glæder mig til, at den fylder sit stativ ud.
Princess Diana stammer fra England og blev udviklet i firserne. Blomsterne er mest elegante, når man ser dem fra siden synes jeg. Så bemærker man også kronbladenes lysere kant.
Denne staudeklematis købte jeg som en Aromatica, der som tilnavnet antyder, har en skøn duft. Det har denne her imidlertid overhovedet ikke, og jeg sikker på, at det er en Arabella, som har fået den forkerte etikette på et tidspunkt.
Guldbåndsliljen/ lilium auratum må finde sig i at bo i en krukke i år. Den har i øvrigt en fin, krydret duft.
Det var nogle små hortensiaplanter, der led mest under varmen, mens Blue Bird ser helt upåvirket ud.
Ghislaine de Feligonde har været igennem en omfattende slankeoperation, og nu kan man se dens stativ igen. Heldigvis har vi en lille eller i hvert fald mindre plante, der pynter, mens den store får gang i væksten. Den har fået et par skovlfulde kompost, så det skal nok gå. Når den er helt afblomstret, får den en sidste omgang med saksen.
Crocosmia masonorum Lucifer har det med at brede sig umådeholdent. Alligevel synes jeg, det er en flot sommerblomst med en nærmest skulpturel vækst.
