Quantcast
Channel: hortofilia
Viewing all articles
Browse latest Browse all 852

En ny måned

$
0
0

Så gik juli måned, og skoleferien nærmer sig sin afslutning.  Vi oplevede allesammen nogle dage med ekstrem varme, og i store dele af landet  har der desuden været tørke, og nogle steder er der det vel stadigvæk.  Vi har derimod været heldige at få  den gennemsnitlige mængde regn for juli, så selvom vi har måttet vande nogle steder i haven, er den ikke brændt af. I eftermiddag har vi fået 12mm, så i aften er der nok dømt sneglejagt.


Næsten midt i haven op til terrassen ligger dette runde bed, som vi kigger ud på fra køkkenet. Derfor prøver vi at have noget interessant at kigge ud på hele året, og lige nu er der to stauder, som jeg gerne vil fremhæve. Den ene er en rosa lobelia (Compton Pink), som forunderligt nok har overvintret i bedet. Den anden er en indianermynte med tilnavnet Crazy Fortune. Brogetbladede planter varierer meget i kvalitet for mig at se, og denne her synes jeg hører til i den gode ende af skalaen.


Anemonopsis flore plenos runde knopper og små hængende anemonelignende blomster på stive stilke er noget af det, jeg nyder på denne tid. 

Staudehortensia/ deinanthe bifida får let visne bladrande, så let, at jeg har overvejet at smide den ud. Thyboesminde skriver da også, at den max må få en enkelt times sol om dagen. I år i den varmeste måned i mands minde ser den forbløffende frisk ud. Når man ser bladene, forstår man godt, at den kaldes staudehortensia.


Aconitum/stormhat/blå duer er en god gammel kulturplante.  I år har planterne vokset sig ekstremt høje, og nogle af dem vælter ind over naboplanterne, selvom de har fået noget at læne sig op ad.



Havebetonie/ stachys er også en gammel kulturplante,  men var vist gledet mere eller mindre ud af haverne, indtil Piet Oudolf gav den en renæssance. Denne kompakte, rosa form er jeg blevet ret glad for. Når den er afblomstret, dækker de smukke blade jorden som et nydeligt bunddække. ‘Rosea Compacta’ tror jeg, den hedder.

Hosta kan ikke kaldes min yndlingsstaude i modsætning til mange andre haveejere og slet ikke, når de viser spor fra sneglebesøg. Alligevel kan jeg sagtens se, at mange af dem er flotte planter, og det synes jeg også, dette eksemplar er. De grove blå blade interesserer heldigvis ikke sneglene. Jeg har bildt mig selv ind, at den skal hedde stormy seas pga farven og de små bølger på bladene; men det holder simpelthen ikke. Måske er det Big Daddy i stedet for.


Pileurten Painter's Palette er sneglene heller ikke interesserede i.

Ikke alt behøver at blomstre for at tage sig godt ud. Kambregne/ blechnum spicant er i mine øjne en lille grøn skulptur. Den går for ikke at være helt hårdfør, men det har vi ikke mærket til.



Viewing all articles
Browse latest Browse all 852

Trending Articles


UPDATE SC IDOL: TWO BECOME ONE


KASAMBAHAY BILL IN THE HOUSE


Girasoles para colorear


OFW quotes : Pinoy Tagalog Quotes


BARKADA TAGALOG QUOTES


Re:Mutton Pies (lleechef)


Re: lwIP PIC32 port - new title : CycloneTCP a new open source stack for...


Hato lada ym dei namar ka jingpyrshah jong U JJM Nichols Roy (Bah Joy) ngin...


Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.


FORECLOSURE OF REAL ESTATE MORTGAGE


From Male to Female


Pokemon para colorear


Sapos para colorear


Inggit Quotes and Taray Quotes


“Sayo lang ako sigurado”


RE: Mutton Pies (frankie241)


Ka longiing longsem kaba skhem bad kaba khlain ka pynlong kein ia ka...


Vimeo Create - Video Maker & Editor 1.5.2 by Vimeo Inc


Vimeo 10.7.1 by Vimeo.com, Inc.


Vimeo 11.8.1 by Vimeo.com, Inc.